Pudsning af mur - hvad betyder "kaste ud"?

Har netop flået mit gamle badeværelse ned. Der var fliser helt til loft og nu vil vi have helt glatte vægge med glasfilt. Undtagen i selve brusehjørnet, hvor der igen skal være fliser. Jeg har banket alt pudset af de gamle murstensvægge, da meget af det sad helt løst. Derfor skal jeg nu igang med at pudse væggene og regner med at bruge Bakkemørtel, som jeg her har læst mig til er bedst til tykkere lag på gamle skæve mure. Flere steder står i rådene, at man skal starte med "at kaste ud", men hvad betyder det?

Har tænkt mig at gøre væggene våde først, og starte med at fylde de værste huller i de gamle fuger og så pudse op i bakkemørtel, hvis nødvendigt i flere lag.

Hvor våd skal man egentlig gøre muren inden start?
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
At "kaste ud" betyder at du tager mørtel på din mureske, (spandske måske), og kaster mørtelen imod murværket!

Men du skal jo osse forinden "vande ud" og måske er det slet ikke nødvendigt med det udkastning. Det kommer vist lidt an på hvor tykt pudslaget skal være og for at sikre bedre vedhæftning af den efterfølgende mørtel.

Det er svært at pudse - tror jeg - og derfor har jeg aldrig prøvet!

Du kan læse så godt som alt om murearbejde her. (Under teknik);

http://www.mur-tag.dk/index.php?id=1
Gør væggen godt våd inden du starter, -vande ud. Om det er den ene eller anden type mørtel er ikke vigtig, bare den ikke er alt for stærk. Du behøver ikke at kaste ud, det er osse en arbejdsgang, som kræver øvelse, og sviner utroligt uden øvelse. Men tryk mørtlen godt fast med murskeen. Træk det jævnt med brættet. Fyld huller ud og træk igen med brættet. Sørg hele tiden for at det er plant, og i hvert fald lodret inde i hjørnerne. Start med små arealer. Sørg for at murstenene er godt våde, ellers kører det fast. Regn med at sandspartle og slibe bagefter. God fornøjelse. Kender du ikke en, der kender en murer?

Venlig hilsen
Knud
Skrevet af Sitting Bull på 24 sep 2012 11:03

Det er svært at pudse - tror jeg - og derfor har jeg aldrig prøvet!
Og du har ret Sitting Bull det er ret svært, og kræver lidt håndelange for at få et rimeligt resulatet, en af de murerarbejder jeg selv også gerne sætter en murer til, for det er svært, det sviner og så tager det en krig for en uøvede, også bliver resultatet sjælendt lige så godt som en murer der lavede det på under den halve tid.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis