Velkomstdrink

Hej!

Jeg skal snart holde fest og vil ved den lejlighed servere en
velkomstdrink (resten i en bowle), men jeg kan ikke rigtig finde nogle
opskrifter nogen steder.

Jeg forestiller (!) mig følgende ingredienser:

Vodka
Danskvand
Hvidvin
Juice
Evt. dåsefrugt

MEN jeg har ikke nogen som helst anelse om et blandingsforhold, så hvis
en eller anden lige kunne hjælpe, så ville det bare være super. Evt.
komme med andre forslag.

På forhånd tak

Kim
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Kim
Lad være med at bruge stærk spiritus til velkomst. Gæsterne skulle jo nødigt
gå under bordet før middagen,vel. Servér hellere en flaske hvidvin, f.eks.
Alsace Riesling, fra et godt hus. FDB forhandler nogle udmærkede vine, og de
er villige til at vejlede dig. Hvis du skal servere varm mad med en kold
forret, så skal velkomstvinen være lidt svagere end den til forretten, men
hvis du skal lave koldt bord, kan du sagtens lade den samme vin være til
både velkomst og ledsager til maden. Gem den stærke spiritus til senere.
Sådan en bowle hørte 70'erne til.
God fest
Henning

Den eneste cocktail der er rigtig god (efter min ringe mening) er en
"Margarita".

Den har jeg ved flere lejligheder udviddet til "long-drink" eller
velkomstdrink.

Som bekendt indeholder en cocktail ikke noget "formildende"; altså soda,
juice eller andet uden alkohol i større mængder, hvorimod en long-drink, og
en velkomstdrink i særdeleshed, gør.

En klassisk Margarita kan laves som:
2-4 cl tequila
1-2 cl cointreau (eller anden appelsin-likør - fx. Trippel sec/Grand
Maniere)
1-2 cl lime juice (fx Roses)
rystes (eller blendes) med knust is og serveres med salt på kanten af
glasset og en skive lime eller citron (kanten af glasset gnides med lime-
eller citron-skive og dyppes derefter i salt).

Ved at tilsætte fx. Bitter-lemon, appelsinvand eller anden soda får men en
dejlig frisk og lidt syrlig velkomstdrink.

God fornøjelse, hvornår skal vi komme?

vh

Lars

> Gem den stærke spiritus til senere.
> Sådan en bowle hørte 70'erne til.

øh, det er vist dig der er forkert på den. At servere lidt afkølet hvidvin
er da nok det mest kedelige jeg endnu har hørt, og hører vist kun hjemme for
dem som var for gamle til at drikke i 70'erne...
Næ, der er jo ingen der siger at en velkomstdrink bliver stærk fordi man
putter vodka. Den kan nu meget vel være svagere end en hvidvin. For
selvfølgelig skal en velkomstdrink ikke være stærk. Den skal være
forfriskende, gerne med en masse frugt. Brug derimod spiritus'en som
krydderi.
En sød og frisk velkomstdrink øger også appetitten. Og hvis den er farverig,
så ser den jo nu engang flot ud (f.eks. ved brug af forskellige
frugtstykker, og det hele farvet med lige grenadine, curacao eller lign.)

/Morten

Hvordan hulen skulle man ellers stave det?

...og husk så, en Kir laves af ægte Creme de Cassis og en Bourgogne Aligote.
Jeg har altid afskyet det, og betragtet drikken som en finere form for
alkoholiseret frugtsaft indtil jeg smagte Kir lavet af de rigtige råvarer.
At Bourgogne Aligote så yderligere faktisk er en ganske billig vin er så
yderligere en fordel.

mvh
Jan

Med to r'er (Kirr) - sådan har jeg set det stavet mange gange !!

>...og husk så, en Kir laves af ægte Creme de Cassis og en Bourgogne Aligote.
>Jeg har altid afskyet det, og betragtet drikken som en finere form for
>alkoholiseret frugtsaft indtil jeg smagte Kir lavet af de rigtige råvarer.
>At Bourgogne Aligote så yderligere faktisk er en ganske billig vin er så
>yderligere en fordel.

Så er det måske meget smart, at blive ved med at stave den danske
alkoholiserede frugtsaft-udgave (Peter Heering Solbærlikør + en
tilfældig rødvin - gerne den billige i papkartonen) med 2 r'er - så
kan man jo se forskellen :-)

--
Gitte Sørensen
Jeg har en fra "Floyd on Spain":

en flaske hvidvin
en liter appelsinjuice
et ordentlig skvæt Cointreau

blandes i en kande, der har ligget i fryseren i en times tid.

/JB

For en del år siden lavede jeg en velkomstdrik, som vagte stor begejstring.
Jeg vil dog sige det med det samme, at den lydder nok ikke så lækker, men
tro mig - den smager godt, og den er meget nem at lave.

Du tager :

1/3 rød sodavand
1/3 cola
1/3 piskefløde (hvis dette er mere end du kan klare kan sødmælk bruges i
stedet)

Bland det sammen - sever det i glas med en isterning.
Og der er ikke risiko for at gæsterne bliver hurtigt fulde ;-)

Med venlig hilsen

Martin S. Berthelsen

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis