Brændefyr

Hej Alle
Jeg har brug for hjælp.
I mange år har jeg som varmekilde haft oliefyr kombineret med brændefyr.
De sidste par år har oliefyret ikke været i brug men jeg har stadig brugt vandtanken i oliefyret.
Det er nu ved at være tid til at få noget nyt. Jeg går med overvejelser om at købe et pillefyr.
Det er desværre ikke helt billigt så jeg må vente lidt med pillefyret.
Jeg er så startet med at købe en combi vandvarmer på 160ltr (metro).
Jeg ville så godt allerede nu skrotte det gamle oliefyr og installere den nye vandvarmer.
Men mit problem er at jeg er i tvivl om hvordan jeg skal forbinde den. Jeg har en åben ekspansions beholder siddende på loftet og anlægget er udstyret med 2 pumper.
Jeg ville rigtig gerne have selvudlufter monteret men hvor ? Og hvor skal pumpene sidde?
Hvis der var en der kunne lave en simpel tegning til mig så jeg har noget at gå efter ville det være super fedt.
Det kolde og varme vand er ikke noget problem men med centralvarmen er jeg lidt i vildlede.
Mvh Bjarne f

Bjarne f
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Så skal du bare have lavet et fremløb til cirkulation gennem din varmtvands beholder også, også retur til kedel selvfølgelig.

Der skal ikke bruges yderligere pumpe, du tager fremløbet foran din cirkulations pumpe.

Selvudlufter kan sættes hvor som helst på stregen, men sætter for det meste på fremløbet foran kedlen.

Hej Koludabyg

Tak for svaret

jeg har så yderligere 3 spørgsmål.

Betyder det så at jeg f.eks. lader vandet starte med at løbe ind i cirkulations pumpen, så sætter jeg f.eks. en udlufter, så derefter ind i varmtvandsbeholderen, ud af varmtvandsbeholderen og ind i brændefyret, og så ud til radiatorene og retur til cikulations pumpen?

Men jeg går ud fra at det er lovpligitgt at have en åben ekspansions beholder da jeg har brændefyr?

Da min ekspansionsbeholder har et rør som kører der op og et retur, går jeg ud fra at vandet skal cirkulere op til beholderen.
Betyder det så at jeg skal lade mit varme vand løbe en tur op og retur inden det løber ud til radiatorene? eller hvor skal den på i "kredsløbet"?

Mvh Bjarne f


Bjarne f
Nu er det lidt svært at sige hvordan det skal laves, uden at vide hvordan installationen ser ud, og hvordan beholder osv.. sidder i forhold til denne.

Tit er der et ekstra udtag på kedlen til ekspansionsbeholder, men denne har normalt ikke retur nej, men et afløb der måske kommer retur til afløb ved kedlen.

Lige efter kedlen sidder pumpen normalt, og herefter kan den så fordele ud til de forskellige grene, en til varmvandsbeholder, og en til fremløb af varmen i huset.

Udluftningen skal sidde så højt som muligt på fremløbet, så gerne i et t stykke, hvis du har en vinkel i toppen af dit fremløb.

Åben ekspansion er det man generelt kræver til brændefyr ja, så kunne ikke være bedre.
Hej

Man kan sige at installationen bliver splittet ad, dvs. det gamle oliefyr hvor der er en vandbeholder bliver helt fjernet. Så jeg står tilbage med mit brændefyr, en ny indkøbt Metro varmvandsbeholder (også til el) en åben ekspansionsbeholder og så selvfølgelig radiatorene.

Når du skriver kedlen mener du så brændefyret?

Så det du skriver er: først brændefyret, så videre til pumpen. Men herefter skriver du at man kan lave en forgrening til evt. varmvandsbeholder og radiatorer. Men så risikerer jeg jo bare at det varme vand aldrig cirkulerer ud til radiatorene.

jeg bliver vel nødt til at lade det opvarmede vand fra brændefyret køre igennem varmvandsbeholderen og så videre ud til radiatorene?

kan du bekræfte at jeg bør køre: først brændefyr, så pumpen, så varmvandsbeholder, så radiatorer, så evt udluftning højest lige før den returnere i bændefyret igen.

men hvor skal så ekspansionsbeholderen så ind i kredsløbet?

Mvh.
Bjarne f

Bjarne f
Ja, kedlen er brændefyret.

Du skal have en returventil på din varmvandbeholder så du ikke får over 60 grader i denne, skoldningssikring...

Nej, den skal ikke igennem din vv beholder først, så vil du jo få afkølet vand ud til dine radiatorer, + ingen vand når først VV beholderne har opnået temperaturen, og lukker ned for gennemstrømningen.

Ekspansionbeholder kan indsættes hvor som helst du vil, nogle kedler har også udtag til denne for sig selv
.
Afgrening til ekspansionsbeholder SKAL komme som det første efter brændefyret og før pumpe, - OG forbindelsen til eks.beholder SKAL være stigende eller til nød vandret !

Det er simpelthen et krav af sikkerhedshensyn, hvis brændefyret kommer i kog så skal dampen kunne stige uhindret op og ud af ekspansionsbeholderen, - alternativet er risiko for kedel eller rørsprængning.
En liter vand på dampform fylder omkring 1600 liter, hvis jeg husker rigtigt, - så det er bestemt ikke ufarligt.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis