Understøbning af muret skillevæg

Hej

Har læst de fleste indlæg om understøbning, men de omhandler primært udgravning under kælder. Så jeg har lige et spørgsmål:
Er i gang med udgravning i badeværelse og kan se at skillevæggene(mursten) kun står oven på et 8-10cm klaplag der så igen står oven på sand(20-30cm vil jeg tro). Skillevægge står mellem ydervæggen med 105cm(90cm underjord) og en bærenden mur også med en dyb (nok) sokkel. Af standen mellem ydermur og bærende innermur er 240cm. Da jeg gerne skulle en 10-20cm længere ned end klaplaget skal jeg ha understøbt skillevæggene.
Planen var at grave ud en ½-1meter adgangen og så sætte 33x19x49 leca murblokke i en smule beton med et mellemrum på 4-5cm op til klaplaget og efterfølgende fylde efter med expanderende beton.

Er denne fremgangsmåde ok?

Det er ikke muligt at rive væggene ned eller komme til fra den anden side!

Mvh Lasse
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det har murerne lige gjort hos mig under to vægge der er blevet opgraderet fra skillevægge til bærende vægge. Så det lyder som den rigtige metode
Ja, metoden er ok.
Men du skal være opmærksom på at du sætter dine blokke på enten "jomfruelig" råjord eller velkomprimeret sand.
Ved ydervæggen har der jo nok været gravet op tidligere - og tilbagefyldt! Og der skal du være opmærksom på hvad du funderer på.
Alt sammen for at undgå sætninger og revner sidenhen!

På opfordring vil jeg lige give status hvis der nu skulle være andre interesserede. Fremgangsmåden var præcist som beskrevet. Jeg stammpede gruset hårdt med en mukkert, lagde en god klat beton og satte en lecablok. Lod det tørre 1-2dage og lagde så murpap på lecablokken og flydte op med ekspanderende beton fra weber. Temligt dyrt så vidt jeg husker. Hullet op til klaplaget blev godt nok ca. 6cm. Betonen har en lidt sjov elatisk konsistens. Jeg sørgede for at komprimere den godt. Der efter brugt jeg en lægte som "forskalling" og satte den i spænd med en spændestøtte mod modsatte mur. På den måde blev det holdt godt på plads og  løb ikke ud. Jeg syntes det blev et godt resultat, men det tog sgu lang tid.

Badeværelset er L formet omkring gæstebadeværelset. Da jeg gik gravet ud hen mod gæste toilettet fandt jeg ud af at en tidligere udgravning(før min tid i huset) pga. kloak var lavet sjusket. Gruset under gulvet på gæstetoilettet var skredet så der var et stort hulrum og gulvet ikke var understøttet. Jeg kunne ligge inde på badeværelset og stikke hele armen ind under gulvet på gæstetoilettet. Derfor valgte jeg sjovt nok at sætte den første blok her. Pga. hulrummet var det også nødvendig med forskalling bag ved blokken.

 

Lige endnu en update. Nu har jeg gravet ud på den anden side af en af de understøbte vægge. Jeg har endnu ikke set skyggen af revner og det er endda på en pudset væg, så det kan ses med det samme. Derfor kan jeg nu endegyldigt konkludere at metoden virker og operationen lykkedes. På et lille stykke måtte jeg dog lave en lille ekstra understøbning da der fulgte lidt af klaplaget, som muren står på. Det var et sted hvor der ikke var understøbt pga. kloakrør.
Jeg har denne gang forfinet metoden lidt. I stedet for std. beton i bunden og ekspanderende i toppen, benytter jeg hurdigt hærdende beton, Alfix planemix 100. Jeg støber stadig af 2 gange, men på den måde kan man nå en komplet understøbning på en dag eller 2 aftener pga. hærdetiden. Øverste mellemrum er kun ca. 2cm og betonen er relativ tør. Derfor vurdere jeg at det er meget begrænset hvor meget betonen skrumper. Planemix 100 er også mere behagelig at arbejde med end den ekspanderende beton.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis