Hej godtfolk,
Jeg har lige bygget en hævet terrasse og skal have bygget mig en trappe til den. Og her melder der sig nogle spørgsmål...
Trappen skal ca. være 130 cm dyb og 115 cm høj (bliver til omkring 42 grader tror jeg). Jeg har regnet mig frem til højde og dybde på trin osv. Det kommer ikke til at være 100% indenfor "den gyldne trapperegel", men det gør mig ikke så meget.
Jeg har tænkt mig at have en vange i hver side af trappen, hvor jeg fræser halvt ind til trinnene og herefter skruer ind igennem vangerne til trinnene udefra - det synes jeg vil være en pæn løsning. Alternativt kan jeg selvfølgelig sætte nogle klodser/beslag under hvert trin på indersiden af vangerne. Det er ikke her problemet ligger...
Det jeg er bekymret for er, at afstanden mellem vangerne er alt for stor, så jeg bliver nødt til at have noget støtte imellem vangerne under trinnene. Jeg har følgende træ liggende: 28 x 120 (høvlede terrassebrædder), 95 x 45 (høvlet bjælke) og 145 x 45 (høvlet bjælke).
NU kommer mine spørgsmål (tak fordi du tog dig tid til at læse min lange smøre):
- Kan det lade sig gøre at lave trappen i 1,5 meters bredde uden støttevange(r) på midten?Jeg vil gerne have, at trappen er relativt åben og "luftig", så jeg vil helst slippe for for meget på midten.
- Kan jeg lave sidevangerne af 145 x 45 og så benytte to stykker 95 x 45 (ikke på højkant) til trin (og slippe for understøtning på midten)?
- Hvis der skal mere understøtning på midten, skulle jeg så istedet bruge to alm. terrassebrædder som trin og under hver trin bruge et terrassebrædt vendt på højkant?
- Det smukkeste synes jeg ville være to sidevanger med helt enkle trin uden stød, fræset ind i de to sidevanger. Hvad skal der til, hvis spændet er 1,5 meter?
Jeg ved godt, at min tråd blev lidt lang, men jeg håber alligevel, at en af jer kan hjælpe mig videre i mit projekt, så jeg ikke får lavet noget klamp.
På forhånd tak!
:-) Hidsigproppen