Trappe til hævet terrasse

Hej godtfolk,

Jeg har lige bygget en hævet terrasse og skal have bygget mig en trappe til den. Og her melder der sig nogle spørgsmål...

Trappen skal ca. være 130 cm dyb og 115 cm høj (bliver til omkring 42 grader tror jeg). Jeg har regnet mig frem til højde og dybde på trin osv. Det kommer ikke til at være 100% indenfor "den gyldne trapperegel", men det gør mig ikke så meget.

Jeg har tænkt mig at have en vange i hver side af trappen, hvor jeg fræser halvt ind til trinnene og herefter skruer ind igennem vangerne til trinnene udefra - det synes jeg vil være en pæn løsning. Alternativt kan jeg selvfølgelig sætte nogle klodser/beslag under hvert trin på indersiden af vangerne. Det er ikke her problemet ligger...

Det jeg er bekymret for er, at afstanden mellem vangerne er alt for stor, så jeg bliver nødt til at have noget støtte imellem vangerne under trinnene. Jeg har følgende træ liggende: 28 x 120 (høvlede terrassebrædder), 95 x 45 (høvlet bjælke) og 145 x 45 (høvlet bjælke).

NU kommer mine spørgsmål (tak fordi du tog dig tid til at læse min lange smøre):
  1. Kan det lade sig gøre at lave trappen i 1,5 meters bredde uden støttevange(r) på midten?Jeg vil gerne have, at trappen er relativt åben og "luftig", så jeg vil helst slippe for for meget på midten.
  2. Kan jeg lave sidevangerne af 145 x 45 og så benytte to stykker 95 x 45 (ikke på højkant) til trin (og slippe for understøtning på midten)?
  3. Hvis der skal mere understøtning på midten, skulle jeg så istedet bruge to alm. terrassebrædder som trin og under hver trin bruge et terrassebrædt vendt på højkant?
  4. Det smukkeste synes jeg ville være to sidevanger med helt enkle trin uden stød, fræset ind i de to sidevanger. Hvad skal der til, hvis spændet er 1,5 meter?

Jeg ved godt, at min tråd blev lidt lang, men jeg håber alligevel, at en af jer kan hjælpe mig videre i mit projekt, så jeg ikke får lavet noget klamp.

På forhånd tak!

:-) Hidsigproppen

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Ved godt det er et stykke tid siden du startede tråden. Måske du allerede har fået lavet trappen.

Med hensyn til om terassebrædder eller reglar kan bære med en afstand på 150cm ved jeg ikke, men jeg ville simpelthen
prøve ved at lave et par "prøvetrin" på et par klodser på jorden og så være rimelig kritisk med hensyn til den nedbøjning
der kommer når du hopper lidt på dem.

Nu skriver du ikke om dit træ er trykimprægneret, hvilket jeg da vil anbefale, hvis du forventer en levetid på mere end nogle få år.

mvh

BS

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også