Hvilken type EPS plader til skunk isolering?

Hej,

Vi er ved at finde ud af hvordan vi skal isolere vores skunke i et hus fra 1919 med manzard tag. Lige nu er der en gips væg ud mod skunken som er isoleret med løslæggende rockwool batts. I vinter blev skunk væggen meget kold og det træk også ind når det blæste meget.

I forbindelse med a vi fik isoleret loftet foreslog isolatøren at vi satte EPS plader på på indersiden af gipsvæggen.

Det er sådan set lige til at gå til, men jeg er i tvivl om hvilken type EPS plader der skal bruges og hvor tykke. Jeg havde egentlig forestillet mig feks. 200+ mm tykkelse, men de eneste plader der er så tykke er gulv isoleringsplader, men det gør måske ingen forskel?
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Fik vist ikke forklaret så godt hvad jeg mente. Ideen var ikke at isolere gipsvæggen på den side der vendte ind i rummet (jeg mente "inde" som i skunken , men naturligvis på den side af gipsvæggen der vender ind mod selve skunken. Tricket skulle gerne være at det giver plads til masser af isolering, uden at man piller ved ventilationen under tagkonstruktionen. 

Efter at have googlet noget mere fandt jeg ud af at feks Sundolitt ikke beskriver deres plader som specifikke for gulve:

http://www.sundolitt.dk/sundolitt/produkter/standard/s60

Nu har vi jo ikke brug for at kunne træde på pladerne, så jeg spekulerer på om der måske er et billigere alternativ, og jeg er stadig i tvivl om hvor tyk isolering med EPS bør være.
Flamingo er fuldstændig uegnet til det formål.
Dels fordi det er vanskeligt at tilskære præcist til konstruktionen, men allermest fordi det er "ulovligt" af brandhensyn!

Forstår ikke hvordan en isolatør kan rådgive med et sådant forslag!

Men som sagt er mineraluld meget anvendelig og er det man anvender i den situation!

Jeg ved ikke hvad EPS koster, men mineraluld koster vist knap 30 kr pr kvadratmeter for ca. 100 mm tykkelse.

Gå f.eks. ind på Rockwool og find meget mere om efterisolering samt hvordan og hvorledes.

http://www.rockwool.dk/
Isolatøren fremhævede det netop fordi det er let at tilskære (til træskeletet) og nemt at gøre vind og fugt tæt. Og så er det jo en hel del mere behageligt at arbejde med end rockwool.

Jeg ved godt at EPS brænder let, men ligefrem ulovligt kan det vel ikke være når feks. Sundolitt sælger det til brug i væg og tag?




Det passer simpelthen ikke - din isolatør vrøvler!

Flamingo skal tilskæres med milimeters nødagtighed for at passe imellem brædderne.
Isoleringen skal ikke være vindtæt på det sted!
Og den skal slet ikke være fugttæt!

Flamingo er ikke på nogen måde godkendt til efterisolering i en skunk/skråvægskonstruktion, der primært er udført af træ!

Er du helt sikker på at du ikke forveksler isolatøren med en af gutterne ved stambordet!

Annonce
Nemlig, som Sitting bull pointere så er flamingo hverken egnet eller lovligt til dette formål, og dette burde din isoleratør da også vide.

Flamingo er kun godkendt til indstøbning i væggen og gulve, af hensyn til brand.

Mineraluld skal der bruges, og skal det helst ikke kradse og stikke som Rockwool som du selv skriver, så kan du bruge Knauf isoleringen.
Okay, jeg må have misforstået hvad han mente så, jeg tror det er mere sandsynligt end at han ikke aner hvad han snakker om, for han virkede ellers ret dygtig og har gode anbefalinger.

Mht til at tilpasse flamingoen, sagde han at man sætter nogle mindre stykker henover listerne som gipsvæggen sidder på, og tætner med akrylfuge. Men lyder som om at jeg skal holde mig fra det, men så tror jeg lige jeg skal forstå hvordan det bør laves.

Tilgengæld er jeg lidt forvirret når i siger det ikke skal være vindtæt. Lige nu trækker der frisk luft udefra ind i værelset (via den luft som trækker under taget). Utæt isolering har jeg allerede i de batts der står løst inde i skunken Huset har et genvex varmegenvindings anlæg så værelset er ventileret.

Vi snakker ikke om at isolere taget, men derimod den gipsvæg der vender ind mod skunkrummet. Taget skal naturligvis have ventilation. Jeg forstår ikke helt hvad problemet skulle være i at lave en fugt/vindtæt flade imellem to ventilerede rum (værelset og skunken)?

Bare så vi er enige er vi ude i noget i retning af dette (bortset fra at dette er med mansard tag):
http://www.bolius.dk/alt-om/isolering/artikel/saadan-isolerer-du-skunke-skraavaegge-og-loft-i-hus-med-beboet-1-sal/
(specifikt dette billede: http://www.bolius.dk/typo3temp/pics/0aaab250c2.jpg )

De angiver da opsætning af dampspærre som vel skal være ret tæt?

Koludabyg: Tak for tippet om Knauf.
Hvis du vil have en mere vindtæt isolering, kan du jo bruge hårde mineralulds bats.
Men har du en tæt dampspære, skulle det da ikke kunne trække ind.

mvh jens
jens: Det tror jeg du har helt ret i. Men i ovenstående svar blev det nævnt at det ikke skulle være vindtæt, hvilket gjorde mig lidt forvirret.
Min formulering er ikke helt go'

Når der anvendes mineraluld som tilskæres imellem listerne så er det "tæt nok"

Ved vindtæt isolering forstås at hele den flade der vender mod den kolde side, altså evt. udsættes for vind(tryk), afdækkes med f.eks. vindpap. Eller anden vindtæt membran.

Man kan godt anvende hårde mineraluldbatts som yderste lag isolering. Men det er på ingen måde rationelt, bla. fordi de skal tilskæres på samme måde som flamingoen, nemlig milimeter præcist!

Mod den varme side skal der være en dampspærre!

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis