Varmegenvinding med varmepumpe

Hej folkens,

Jeg har et hus fra starten af 70'erne med et ældre integreret oliefyr. Vi har installeret brændeovn som varmer den ene halvdel af huset op, og vi har en luft-luft varmepumpe som varmer den anden halvdel af huset op - vi oplever derfor ikke at vi bruger centralvarmen i praksis, selv ikke på kolde vinterdage. Vi oplever også at vi har overskudsvarme i huset, selvom det ikke altid er jævnt fordelt.

Til udgangen af 2014 skal vi have sløjfet olietanken, så noget skal der ske. Jeg er samtidig interesseret i at installere et kombineret varmegenvindingsanlæg med brugsvandsopvarmning, og har i denne forbindelse både set på kombianlæg fra Genvex og Nilan. Vi er interesserede i et varmegenvindingsanlæg fordi vi har brændeovnen samt et barn der af helbredsmæssige årsager vil have rigtigt godt af et bedre indeklima.

Så langt så godt, mit spørgsmål er: Er det en farbar vej at erstatte vores brugsvandsopvarmning med sådan et anlæg, kan det effektivt benytte den varme vi får fra vores to eksisterende varmekilder, og kan vi så i praksis sætte det op i stedet for oliefyret? Derudover er der så nogen der har en god ide til hvordan vi eventuelt vil kunne få begrænset varme til centralvarmen til opvarmning af gulve i to badeværelser? (for det formoder jeg ikke varmegenvindingsanlæget vil kunne klare?)

På forhånd tak
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis