Hej,alle
Jeg er ny her i forum og kunne godt bruge lidt vejledning .
Her på det seneste har jeg lært en del om motorsave i kraft af at saven begyndte at drille efter mange års tro tjeneste. Det var så membranerne i karburatoren der skulle skiftes

Så lærte man da lige hvordan sådan en er skruet sammen.Efter samling fik jeg den justeret op og nu kører saven som ny igen. Så langt så godt .
Nu fik jeg så lyst til investere i en ny kæde da den gamle er lidt trist i det. Og finder så ud af at den tidligere bruger ikke har sat den rigtige kæde på
Det har saven så kørt med i mange år efterhånden uden problemer skal lige siges.
Sværdet er 18" 45cm , 050 1.3mm .Og den kæde der passer er en .325 kæde med 72 led ( har talt dem ) i 1.3mm ..
Men men , der er sat en 1.5mm kæde på kan jeg se på drivledene.
Hvad gør man så lige ? Jeg har ikke lige pt råd til både sværd og kæde. Skal jeg købe den rigtige kæde og så regne med sværdet ik er blevet for slidt pga den forkerte ? Det var min umiddelbare plan.
At købe en forkert kæde igen bare fordi det virker lige pt er vel ikke så smart ?
Håber der er nogen der kan komme med lidt input

På forhånd tak