reol, skruer og rawlplugs holdt - murstenene gjorde ikke...

Undskyld, hvis dette ikke er byggerelateret nok, jeg kunne ikke finde en kategori, der var tættere på - dette involverer trods alt brug af boremaskine, waterpas og skruer og den slags, og der er lavet huller i mursten :-)

Nå, men jeg har monteret en væghængt reol på en væg i min kælder. Der er tre moduler, og den går væg til væg. Som hylder har jeg brugt gulvbrædderne, som rækker over alle fire hyldeknægte. De er i massiv eg, 3 cm tykke og cirka 18 cm brede, og der er to per hylde. Hylderne er 60 cm brede, og det vil sige, at der er et stor mellemrum imellem gulvbrædderne, hvilket er mig inderligt ligegyldigt, da jeg har flyttekasser til at stå på dem. Selve systemet er købt i ikea og skulle virkelig kunne trække nogle kilo. Det er hængt op med skruer og rawlplugs (købt i samlepakke, så de passer altså sammen!), som kan bære 126 kilo per styk. Der er brugt i alt tæt på 20.

Hvad der derimod ikke er mig ligegyldigt er, at dette nøjagtigt og møjsommeligt ophængte skrummel kun hang der i en måneds tid, hvorefter skidtet brasede sammen. Reol, skruer og rawlplugs holdt - det gjorde murstenene ikke. Jeg skal måske lige fortælle, at der godt nok stod vaskepulver, kattegrus og den slags på hylderne, men langt de fleste kasser er proppet med børnetøj og legetøj og den slags. Så hvorfor væltede skidtet ned, spørger jeg? Mest selvfølgelig fordi jeg vil vide, om det kan betale sig at købe nogle (endnu) større skruer og forsøge at sætte det op igen  Eller om jeg skal ud og købe noget nyt, noget der står på et gulv...

Er det fordi at...
- gulvbrædderne vejer for meget?
- mit skrammel vejer for meget?
- væggen ikke er helt lige, og der derfor er steder, med ½-1 cm afstand imellem skinner og væg? (Jeg har boret huller i træstumper og sat imellem for at stabilisere det lidt)
- murstenene i mit hus ikke duer til noget som helst?
- trækket i skruerne bliver anderledes, når hylderne er 60 cm?

Eller en kombination eller noget helt andet? Jaja, I ved det ikke, når I ikke har set det, det ved jeg godt, men derfor vil jeg nu alligevel gerne høre jeres bud

mvh. tina
27 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du har mellemrum mellem stativet og væggen er plugsen så helt inde i væggen eller sidder den halv i træet.
Går skruerne langt nok ind i plugsen hvis de også skal gennem træet?

Hvis din væg er meget dårlig holder det ikke til så meget, større plugs og skruer vil altid hjælpe, dog hvis muren er så ringe så skal du muligvis finde en løsning som kan stå på jorden

wwww.elbogen.dk - Din El guide
Tjah....... Det er da godt nok sur røv..... men selv om det er en lang fin forklaring, så vil jeg da lige spørge om et par ting:
Du siger at murstenene ikke holdt... er plugsene trukket ud af hullerne eller er murstenene flækkede?
Og hvis der er det første: er det kvalitetsplgs eller HN det billigste? Og du mener at skruer og plugs passer sammen.... Passer hullerne så til plugsene?

Personligt tror jeg at jeg ville vælge at bruge karmskruer og så bore hullerne med beslagsbor, dvs UDEN slag. Somme tider når man anvender ex en SDS borehammer så bliver hullerne lidt større diameter end de burde...

Ellers kunne du bore hullerne lidt større og så lime gevindstænger fast.

mvh

BS

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Ja, lidt forklaring om hvordan murstenen ikke holdt, ville være en stor hjælp her...
Jeg starter fra en ende af...

Bouzen:

Plugsene sidder helt inde i væggen.

Om skruerne går helt ind i plugsene... godt spørgsmål! Der er tale om et slip på allerallerhøjest 1 cm, jeg vil tro, uden at jeg har målt det, at det på det største sted var på cirka 0,7. Det var så ved den skrue lige ved siden af en mursten, der stak ud - hvor skruen i hvert fald var helt i. Så til gengæld måske ikke på det mest kritiske sted?

BS:

Murstenene er flækkede, skruer sidder stadig i rawlplugs (hvilket vel egentlig besvarer Bouzens spørgsmål med et ja?)

Skruer og rawlplugs er købt i Bauhaus. De havde deres eget mærke og så et, der ikke var deres eget, hvor der var testet, hvor meget de kunne bære. Husker ikke mærket :-) Men det var dyrere end Bauhaus' eget, og det var det, jeg købte.

Hvis Bauhaus-manden svarede rigtigt, da jeg spurgte ham om, hvilket bor jeg skulle bruge (og derefter købte det), så passede hullerne til rawlplugs og skruer :-) Ej, rawlplugsene gik fint nok i hullerne uden at være specielt samarbejdsvillige. Skulle lige bankes lidt med en hammer, og det er da vist som det skal være, er det ikke?

Jeg har en slagboremaskine, men brugte ikke slagborstingen. Mener du så alligevel, at den gør hullet større, end jeg beder den om? Karmskruer... det er det, der holder mine vinduer, ikke?

I øvrigt er det her i kælderen det foregår, og den er pænt fugtig. Kan det have noget at sige i forhold til murstenenes evne til at holde på ting?

mvh. tina
Koludabyg: Jaja, jeg glemte det lige i skyndingen :-) Murstenene er flækkede. Det er også derfor, jeg ikke bare kaster mig over at sætte det op igen - der må trods alt også gerne være et par hele musten tilbage i klælderen til at holde de næste tre etager oppe!! :-)

mvh. tina
Annonce
Det lyder til dine muresten er extrem ringe, og du har jo en del vægt på hylderne.

Da du borede hullerne, gik boremaskinen lige ind eller stod du lidt tid og borede

wwww.elbogen.dk - Din El guide
For nu at starte bagfra; er det ikke en dårlig ide at opbevare ting i rimelig fugtig kælder. Jeg ved mange har haft mugproblemer grundet vandmængden helt fra sidste sommer
mvh

 varmetossen

Bouzen, det var da - endnu - et godt spørgsmål. Så vidt jeg husker, så lagde jeg vægt på, da jeg borede, så den smuttede ikke bare ind :-)

mvh. tina
Klaus Lundstedt

Jo, det er det sikkert. Men da der ikke rigtig er plads til mere skrammel på de 75 kvm inkl. trappe, som jeg og mine to børn bor på, så er der kun kælderen tilbage. I øvrigt har jeg fået indlagt gulvvarme i kælderen og håber, at det sammen med noget ventilation kan fjerne noget af fugtigheden, men med en sokkel der består af mursten lagt direkte ned i jorden skal jeg nok ikke regne med, at muren nogensinde bliver rigtig tør :-)

mvh. tina
Klaus igen... Jeg har ikke haft problemer med mug eller skimmel i kælderen i de syv år jeg har boet her. Og med ny gulvvarme og ventilation skulle det jo ikke ligefrem blive ringere :-)

mvh. tina
Der er yderligere 17 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis