Hvid tømmersvamp

Er der nogen der umiddelbart kan se om det her er hvid tømmersvamp?



Var på mit loft for første gang i 3 ugers tid. En af spærbjælkerne har i begge sider af (sadel-)taget fået det her hvidlige lag siden sidst, som tydeligvis enten er skimmel, eller noget svamp. Det drysser en anelse på tingene nedenunder. Der har været ventileret (et lille tagvindue på klem i hver ende), så har svært ved at forestille mig at det skulle være kondensering indefra. Nu regner det for en gangs skyld ikke, så jeg kan ikke konstatere om der er hul i taget idag. Det skal jeg selvfølgelig finde ud af som det næste. Og så hvordan skidtet bekæmpes, om der skal professionelle på. 
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har læst lidt mere på det nu, og tror det er tømmersvamp. Men da det stadig ikke har regnet rigtigt, kan jeg ikke se om der er et hul i taget som fugter tømmeret op. Kan man forestille sig at der er sket en kondensering indefra som har gjort det fugtigt nok til, at det her kunne udvikle sig på 3-4 uger? Som sagt har der stået små tagvinduer på klem i hele perioden (mest fordi der bliver ekstremt varmt deroppe), taget er skifer med ventileret undertag, og jeg har noget indbo stående deroppe, men ikke mere end at luften burde kunne cirkulere omkring det. Der er to spær der er angrebet fra top til bund. De to 'nabo-spær' til hver side er ramt en smule i toppen, men ellers ikke.
Håber der er nogen der har et bud.

Nu har jeg så ikke set så mange tilfælde af hvid tømmersvamp, men synes ikke helt det ligner de par tilfælde jeg har set ... Nu ved jeg ikke hvor gammel din tagkonstruktion er og om den kan være lavet af trykimprægneret træ ... synes nemlig godt det kunne ligne de saltudtrækninger der kan komme fra noget trykimprægneret træ ...

Men du ikke forsikret mod svamp gennem din husforsikring? For er du bare den mindste smule i tvivl om det er svamp så synes jeg ihvertfald at du skulle tjekke din police, og er du dækket, så er det bare med at få kontaktet dem med det samme -evt send dem billederne - og få en ud der kan tage nogle prøver og få sendt til analyse, og så lad dem stå for den nødvendige behandling. På det øverste billede ser det ud til at træet er lidt mørkt af fugt. Er det korrekt eller er det bare skygge på billedet?

Hvis computerspil var skadelige ville vi have en hel generation der rendte rundt i mørke rum og spiste små piller mens de lyttede til monoton musik...

Konstruktionen er ældgammel, fra 1880erne, så trykimprægnering er det ikke. Bjælkerne er alle mulige nuancer, da der har været fugt og fugle og andet godt før i tiden. For ti år siden blev der imidlertid lagt nyt tag med ventileret undertag. Jeg lejer loftrummet, så det er ejendommens forsikring i givet fald. Prøver bare at finde nogle facts inden jeg går videre med det, da min erfaring her er at administrationen prøver at tørre ansvar af på andre, hvis de kan.
Træet virker ikke fugtigt, men nu har det heller ikke regnet de sidste par dage. På det øverste billede er der et forchromet rør der står op af bjælken. Man kan se hvidt støv på det fra bjælken. Det mørke på bjælken kan være en ældre misfarvning enten fra fugt eller fra det gamle skifertag (gulvet var kulsort da jeg overtog loftet).
Jeg tager nogle bedre billeder en af dagene.
Hvor fanden er regnen når man endelig har brug for den? ;-)
Ja, så er det jo nok ikke ligefrem det ...

Tjah, boligselskabet må jo også have en forsikring der dækker ... og ellers så har de jo nok en inspektør/tømrer som kan komme og kigge på det og vurdere det ... Uanset hvad, så har du jo gjort din pligt som lejer når du har gjort opmærksom på det.

Hvis computerspil var skadelige ville vi have en hel generation der rendte rundt i mørke rum og spiste små piller mens de lyttede til monoton musik...

Tak Koluda. Har du et bud på om den kan have udviklet sig uden hul i taget, når rummet iøvrigt er ventileret? Jeg finder det usandsynligt, eftersom der ikke har været våde materialer, tøjtørring eller andet. Det eneste jeg kan forestille mig kan tilføre fugt deroppe, er en faldstamme som håndværkerne ikke har ført over tag, dengang taget blev skiftet. Den ender derfor under taget, hvor den står åben. Jeg har dog stadig svært ved at forestille mig at den kan give nok til at fugte det op i den grad.
Hvis det er skimmel, kan det så fjernes med Rodalon eller skal jeg stadig have fat i noget Boracol?
Nej, det er også lidt svært at se ud fra de billeder.

Det ligner huntonit undertag du har på, så ventilations problemer er det sikkert ikke.

Er der ikke monteret et dukoventil på falsstammen, denne skulle gerne forhindre fugt og lugten fra kloaken render ud i dit tagrum, er der ventil på er det helt okay den ikke er ført gennem  taget, men uden ventil er det altså ikke okay.

Er det skimmel så forsvinder det jo ved lavt fugt i tagrummet, du har ikke målt om spæret er opfugtet hvor skimmelen er.

Er det bare midt på taget eller ?
Jeg har lavet en lille skitse. Du har fuldstændig ret i det er et ventileret huntonit undertag. Derudover er der en taghætte der ventilerer i modsatte ende, samt at jeg i perioden havde de to vinduer der er i tagfladen åbne på klem for at lukke noget af varmen ud.
Faldstammen er ghetto-versionen. Der er ikke monteret ventil på, så den giver noget lugt nogen gange.

Jeg har ikke målt på spærene, og eftersom det ikke har regnet siden jeg opdagede skimmelen har jeg ikke kunnet se om de bliver våde.

Tak for hjælpen. Det her forum er guld værd.

Jeg ville nok montere en dukoventil på falsstammen så, det er dog ikke denne den er årsag til problemet, med så stort loftrum, vil den smule fugt hurtigt være ventileret væk.

Umiddelbart ville jeg mene at hvis det er udefra kommende vand, så må det være en gennemføring af undertaget henover spærene, men tvivl dog på dette er problemet, da vandet jo normalt så bare render ud på midten af pladerne, derved ikke kommer i kontakt med spærene, evt. fugtophobning i spærene, forsvinder også hurtigt, da huntonit undertaget ventilere dette væk, men også virker som "fugtsugende" flade ved kontakten henover spærene.

Hvor længe siden er det taget er blevet skiftet, og er det vingetegl eller falstagsten ?

Hvis ikke det breder sig, ville jeg måske bare tørre spærene over med en gang boracol hvor de er angrebet, hvis du har adgang til dette, ellers har skimmel ikke den store betydning, da det kun er et overfladisk angreb, og ikke nedbryder træet på nogen måder, men det er også forstadiet til svamp og råd, så årsagen til fugtophobningen skal selvfølgelig findes og stoppes.
Taget er skiftet for ca. 10 år siden. Det er skifer. Så vidt jeg kan se er der tagpap i rygningen på indersiden. På ydersiden er der selvfølgelig dækket ind med zink.
Det er primært det ene spær der har fået skimmel. Men de to nabo-spær til hver side, har også fået en lille smule i toppen.


Det har længe været planen at få en duko-ventil på, men faldstammen er så tæt på undertag at jeg er nødt til at være lidt kreativ med nogle bukninger osv. Mit hobbyværksted ligger heldigvis i modsatte ende, så jeg er ikke genereret af det. Men det er lidt noget sjusk.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis