Jeg er i gang med renovering af et hus opført i 1929, hvor en del af ydermurene er helstens mure opførte i hårdtbrændte sten.
Jeg har med gru læst om hvor galt det kan gå med indvendig isolering af denne type mure og har fundet på en løsning, som jeg mener er holdbar i forhold til indeklima, isolering m.m. Det er af hensyn til husets udseende ikke mulig at isolere udvendigt.
Terrændækket bliver opbygget af 300mm sundolit, 100mm beton med gulvvarme + bræddegulv. Mod det oprindelige ydervægsfundamentet isoleres lodret med 250mm sundolit til bunden af det vandrette sundolitlag.
Ydervægene bliver isoleret med 250mm rockwool og afsluttet med en 50mm pudset porebeton væg, som står på kanten af terrændækkets betonplade.
Der anvendes ikke plastik-dampspærre i konstruktionen idet den pudsede porebetonvæg forudsættes at fungere som dampspærre.
Til at "skjule" vægtykkelsen ved vinduesåbninger, anvendes lysninger med fyldninger (som i de gode gamle dage), fordi de bryder den store plade op i flere lodrette felter.
Er der problemer i forbindelse med denne løsning, som jeg har overset?
Kan løsningen forbedres, og i givet fald hvordan?