Kalkuncuvette

Jeg har brug for hjælp til at tilberede en Kalkuncuvette. Jeg har
simpelthen ledt overalt på nettet uden held. Jeg havde tænkt at det
skal serveres med flødekartofler og salat. Kan nogen hjælpe mig med en
opskrift.

På forhånd tak

Hanne Jensen
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Personligt tager jeg bare cuvetten og giver den godt med salt og peber.
Sætter den i ovnen ved 200 º i en time. Evt hælder jeg en sjat rødvin i
bradepanden. Jeg servere den med bagte kartofler og rødvins/champignon-sovs

Jeg vil foretrække at grydestege kalkunkødet, der jo meget let kan blive en
smule tørt.
Salt og peber på dyret. Brun ved god varme, smid et eller to delte løg ved
og hæld en kop vand på (eller/og endnu bedre rød- eller hvidvin), når
logene er blanke.
Fortsæt så ved lavt blus en lille times tid.

mvh
Jan
Jeg kan godt høre at du søger en opskrift på helsteg kalkuncuvette, men
jeg vil alligevel tillade mig at komme med flg. alternative forslag,
kalkun/kartoffel-gryde m. honning og mandler:

Partér cuvetten og skær det bedste og mest regulære kød i store
stykker/tern. Det resterende kød kan man passende hakke til frikardeller
- det giver noget fars der er betydeligt bedre end det færdighakkede man
kan købe.
Svits hakket hvidløg, groft hakket løg og kød i en stegegryde eller
lign., og krydder med salt, peber og rosmarin. Når kødet er ved at være
brunt kommes en håndfuld groft hakkede mandler i steger med. Efter
yderligere et par minutter ved god varme, kommer jeg som regel et stænk
soya og lidt balsamico i gryden.
Til slut kommes groftskårne kartofler i gryden og steger let. Kom en god
klat honning, fløde og evt. en klat smør ved, og lad _simre_ ved svag
varme, og under låg, i en times tid.

Opskriften er delvis fra et af de fantsatiske programmer fra DR-Derude,
hvor Søren Gericke laver mad af Søren Ryges grøntsager, kyllinger, etc.
Her lod Søren retten stå i høkasse et par timer eller tre, kort tid
efter kartoflerne var kommet i. Det kan godt betale sig! Så hvis du har
god tid en dag, stil gryden ind i sengen eller pak den godt ind i
viskestykker og lad den stå. Før retten spises varmes den godt igennem.

Venlig hilsen

Ole.
Cuvetten er sådan en ret stor, relativ flad, klump kød ikke?

Hvis ellers jeg husker ret, lavede vi sådan en for en stykke siden.

Vi svitsede nogle hakkede champignoner, med persille, hakkede nødder,
salt og peber og lagde det ind i cuvetten, som så blev holdt sammen
med (en masse) kødnåle.

Hele balladen steges så passende længe og skyen bruges til at lave
sovs af (evt. champingnonsovs). Hertil kartofler (hasselbagte).

Søren Mors
Jeg plejer at krydre den lidt med barBQ af en eller anden art, samt salt og
peber.
Rundt om Cuvetten pakker jeg baconstykker. Hele herligheden få ca. 30 - 40
min. ved 180 grd. C
Dertil serveres ris eller måske kartofler.

Mvh
Sven

Annonce

Nu har jeg købt en hvidløgs marineret kalkuncuvette, klar til ovnen. Men hvordan skal den steges ? Hvor længe skal den have i ovnen? hvad skal man gøre med den?

Til den er varmet igennem, og saften fra den er gennemsigtig, brug et stege termometer. Afhængig af størrelse og temperatur mellem 30 og 600 minutter.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis