Kokos-stang

Kokosstang 1 (nem):

250 g marcipan
2 spskf kakao
1 spskf grand marnier
overtrækschokolade
kokosmel

Ælt marcipan, kakao og grand marnier sammen. Form det som ensartede stænger og
overtræk disse med chocolade inden de trilles i kokosmel.
Man kan også ælte lidt kokosmel i marcipanen, hvis det ønskes.

Kokosstang 2 (lidt vanskeligere):

5 dl flormelis
1/4 tsk vinsten (vinsyre)
1 dåse (400 g) kondenseret mælk
8 1/4 dl kokosmel
2-3 dråber rød frugtfarve

1. En kvadratisk form (20 cm) pensles med olie eller smør, og bunden beklædes
med bagepapir.
2. Flormelis og vinsten sigtes ned i en stor skål; lav en fordybning i midten
og tilsæt kondenseret mælk. Med en træske røres halvdelen af kokosmelet i.
Tilsæt resten af kokosmelet. Ælt massen godt sammen med hænderne.
3. Del massen i to halvdele. Den ene halvdel farves med rød frugtfarve. Med
hænderne æltes farven godt ind i kokosmassen.
4. Fordel den lyserøde masse i bunden af formen; læg den hvide over, pres
lagene godt sammen og glat overfladen. Sættes i køleskab 1 time eller til den
er fast. Tages op af formen og skæres i kvadrater eller stænger. Opbevares
mørkt og køligt i tætsluttende dåse i op til 3 uger.

Mvh.
P.W. Bosse
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis