Dimensionering af fritstående port af træ

Hej

Jeg skal have halveret min indkørsel med en port af træ. Indkørslen kan rumme to biler som kommunen foreskriver, men vi har ikke en gang en. Samtidigt er der frit indkig fra vejen ind i næsten hele vores have gennem indkørslen. Så hvis vi sætter en port midt i indkørslen kan den være lukket til daglig og giver os en ekstra terrasse og hvis vi får 2 biler (eller en emsig person fra kommunen) på besøg kan vi åbne porten.

Men... sådan en port skal være ca. 4 meter bred og 1,8 høj for at dække "hullet". Planen er at lave den to-delt, så hver dør bliver 2x1,8 m. De skal helst laves af træ og således at der ikke bliver sprækker man kan kigge ind af og så larmen fra vejen bliver dæmpet mest muligt. Fx. 1 på 2 beklædning med brædder. Alternativt beklædes med brædder helt tæt på hver side af skelettet. 

Der er ingen mur eller lignende at fastgøre den på, så jeg skal vel have nogle stolper i jorden?

Hvad er bedst og mest solidt? Et langt spyd i beton og så stolpesko eller stolper af træ helt ned til kineserne med beton omkring? Hvad skal dimensionerne være på stolperne og hvad med de lægter(?) der skal udgøre selve portens skelet?

Har absolut ingen ide om hvor store kræfter der påvirker sådan en fritstående port.

Jeg kan sikkert godt aflaste selve portens vægt med et hjul på hver dør (indkørslen er belagt med herregårdssten, men ikke garanteret 100% vandret/plan)

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kan du ikke låne lidt herfra?

http://stilmaxx.dk/index.php

Eller Googel på plankeværker eller stakittet og den slags!

Selve de to porte er vel nemme nok.

Men hvis stolperne skal være absolut fritstående så skal de "....helt ned til kineserne med beton omkring"
Osse i den grad.

Træ der ikke kan rådne, måske trykimprægneret (for jordkontakt) fyr eller robinie eller lign.
Mindst 120 cm i jorden.
Mindst 150x150 mm stolper.
Og en ordentlig betonklods eller jordklammer - mest øverst lige under jordoverfladen.

Stolpen skal være såkaldt indspændt. Du skal forestille dig at du holder stolpen m/ porten kun i din ene knyttede næve. Det kan næsten ikke blive for solidt. :o)

Betonstøb et 4" damprør lige så langt ned i et Ø50 cm hul som porten skal være høj.
Få en med et stort pælebor til at bore hullet. Graver du det på alm. vis, bliver jorden omkring blød og kan ikke støtte ordentligt.

Med venlig hilsen
ktm

 

Vore dages trykimpregnerede træ er ikke meget værd, det er som regel det ringeste træ der lige bliver dyppet i en grønlig vædske. Jeg vil jo nok hælde til egetræs stolper 15 x 15 x længde, og så tjære du den del der skal værer nede i jorden, ca. 1,5 m. Også selvom du vil støbe beton omkring pælene, for vandet skal nok finde vejen ind til pælen og så har vi baladen, for i løbet af et par år er den del der står nede rådnet væk hvis det ikke får tjærer.
Tak :-) Havde sådan set også tænkt mig at give den rigeligt med trætjære og linolie (ligesom resten af porten). Har heller ikke megen fidus til trykimprægneret træ nu om dage... Fordi det ikke må være giftigt (og det er jo fint nok) har det også kun ringe effekt
Fordommene lever i bedste velgående hva' :o)

Trykimprægnert fyr - puha. Tjæret eg - hurra.

Hvad mon er mest "giftigt"? Trykimprægneret træ eller TJÆRE til tjæret egetræ?

Trykimprægneret fyr, til jordkontakt, altså NTR klasse A, garanteres normalt 20 års levetid - men alt efter jorbundens art holder det måske den dobbelte tid.

Men robinie eller andre træsorter i tilsvarende varighedklasse så da!

Men man kan jo sige at hvis stolpen bliver påkørt og knækket efter 6 år så kan det jo være ligemeget med langtidsholdbarheden!

Så måske ktm's damprør er at foretrække - selv om det ruster! :o)

Uden at denne diskusion skal komme ud på et sidespor så tror jeg at trykimprægneret træ i "gamle dage" var mere holdbart fordi væsken var giftigere (i dag er det vel nærmest noget man må drikke) og fordi træet var af en bedre/hårdere kvalitet. Har set 40 år gamle højbede (jordkontakt) der holder den dag i dag uden at ha fået noget behandling andet end den oprindelige trykimprægnering.

Uanset hvad havde jeg tænkt mig at få fat i noget kvalitetstræ, fx såkaldt "supertræ", eg eller lign. og så behandle med trætjære som i øvrigt er ret uskadeligt i forhold til de organiske tungmetalforbindelser man i gamle dage pumpede ind i træ.

I øvrigt sjovt at de har valgt at kalde træ af en kvalitet der i gamle dage var standard (tænk på at 100 gamle vinduer stadig holder, mens nye kan rådne på 10 år) for "supertræ" i stedet for at kalde det normale for 2. rangs træ eller affaldstræ.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis