Mug i huset!

Vi har et hus fra 1970. Da vi købte huset var der gulvtæppe direkte på beton gulvet.
Vi har lagt flydegulv i hele huset, 5 mm isolering oven på pap, med 9 mm feg og not spånplader.

Så langt så godt. Vi synes vi lufter meget ud, men vi har problemer med fugt/mug bag skabe og lign.
Det er ikke kun ydervægge, men også 2 vægge mellem værelserne. Har et skab stået op af en væg i 2-3 måneder er der mug på de nederste 20 cm af væggen.

Er der noget vi kan gøre ved væggene for at komme problemet til livs?

Det skal lige tilføjes at vi ikke havde noget varme i huset de første år, men vi har efterfølgende fået jordvarme anlæg med radiatorer i alle værelser, efterisoleret loftet så det er 300+ mm Rockwool osv så huset er mere tæt nu, men problemet har vist altid været der....

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Fugten kommer helt sikkert fra jeres gulve, glemte i at lægge dampspærre nederst inden i lagde pap og nyt gulv.
Ps. Det hedder fer og not.
Hej

Nej, det har vi ikke tænkt på. Vi spurgte i byggemarkedet hvordan vi skulle gøre og de sagde ikke noget om dampspær. 400 g pap pr m2, 5 mm isolering og 9 mm plader... Ingen dampspær :-(
Er det derfor gulvtæppet nogle gange rejser sig lidt selv om gulv og tæppe føles tørre?

Hvis vi rykker gulvet op og lægger dampspær under, er der så noget vundet ved f.eks at smøre gummihud på det nederste af væggen, eller vil det bare fange fugten inde i væggen?

Det er et rigtigt irriterende problem at have, så rigtigt mange tak for input, hvis det afhjælper problemet er det helt sikkert besværet værd at lægge gulvet om...
Det er nu ikke sikkert at muggen har med gulvet at gøre.

Skelner du iøvrigt mellem mug og skimmel?

Men er gulvet udlagt efter producentens anvisninger? Og hvorfor først pap, inden 5 mm isolering og plader til sidst?

Men der kan jo være mange andre muligheder!
Skimmel og mug bag skabe er ret almindeligt.
Måske har I for høj relativ luftfugtighed - om vinteren, for lidt ventilation, uisolerede ydervægge osv.

Start med at gå ind på Skimmel.dk og læs lidt om indeklima?
Mit bud kunne være opstigende grundfugt i jeres vægge, nu hvor i har lagt nyt gulv, vil den fugt der måske forplantede sig over det gamle gulv nu ikke længere have så let adgang op gennem nyt gulv, men finder lettere vej op i jeres mure.
Man skal heldigvis høre meget før ørene falder af.

For det første er der jo lige netop INGEN dampspærrer der hindre evt. optrængende fugt i at nå op i gulvbelægningen.

For det andet så er det ikke vandtryk der befordre optrængen af grundfugt i murværket. (Såfremt der mangler murpap/dampspærre). Det er kapillareffekten der trækker fugt/vand op fra undergrunden. Og det sker overalt hvor der findes jord- og muldlag. Altså også ude i græsplænen f.eks., men den optrængende fugt fordamper omgående pga. sol- og vindpåvirkning.
Det er jo af samme grund at man indlægger kapillar-brydende lag i gulvkonstruktioner.

For det 3. så er historierne om at når man udlægger en dampspærre på sit gulv så trænger fugten bare op i væggene i stedet for. Noget sludder.
Når der udlægges dampspærre vil den også fungerer som fugtspærre for den fugt der trænger op pga. kapillareffekten.
Fugten trænger altså ikke f.eks. vandret hen imod væggene!

Kun i de (sjældne) tilfælde at der er tale om vandtryk – måske høj grundvandsstand – kan vandet/fugten presses vandret under en fugtspærre og måske derved trænge op i en væg som ikke er sikret med murpap.
Annonce
Vi er bestemt ikke uenig i det du beskriver, de faktorer som du nævner, er ikke belyst eller beskrevet her, derfor bør disse jo udelukkes før der kan konkluderes at det ikke er vand der stiger op i væggen.
Jeg har selv i den del tilfælde stoppet fugt i ældre konstruktioner med boremørtel, der forsvandt fugten i væggene.
Det lyder rigtigt nok som opstigende fugt i væggene.

Der kan godt være sket en omfordeling af fugten efter der er lagt nyt gulv, det er ikke så usandsynligt som det lyder. En anden mulighed er, at i har et rørbrud under gulvene.

Kan du fortælle lidt nærmere om hvordan den underliggende gulvkonstruktion er opbygget.

vh. Jacob
Sitting Bull: Jeg vil nu nok mene at den nye gulkonstruktion kan medføre at der sker en mindre udtørring af gulvet end tidligere. Isoleringslaget kan godt være ret damp/fugttæt afhængig af type og udførelse.

Hvis det underliggende betongulv derved har et højt fugtindhold kan det godt forpalnte sig lidt til væggene der (som du rigtigt siger) vil føre fugten op via kapilareffekt.

Typisk er det en kombination af mange faktorer:

Opstigende fugt
Kolde oveflader pga. kuldebro eller dårlig isolering
Manglende udluftning
Manglende udtørring fra periode uden opvarmning (det kan godt tage mere end et år at få den ophobede fugt tørret ud igen)

Endelig kan der som skrevet være tale om rørbrud, utætte tagnedløb, manglende omfangsdræn mv.

I første omgang ville jeg nok anskaffe et hygrometer for at være sikker på at der ikke er vor meget fugt i indeluften. Og så selvfølgelig prøve at udelukke at der ikke er tale om rørbrud.

Venlig hilsen

Jens

Jeg er sådanset enig i ovennævnte indlæg. (Bortset fra Håndværkeren's)

Og det var de mere principielle  forhold vedr. fugt i gulve jeg forsøgte at indkredse.

 

Og det er nok rigtigt at der kan ske en beskeden fugtvandring fra gulv til væg.

 

Men fugtoptrængen er altså relativt sjældent i huse fra 70-erne. Terrændæk og kapillarbrydende lag fik vel sit gennembrud i de tidlige 60-ere. Og selv om ”kvaliteten af  arbejdsudførelsen ved både kapillarbrydende lag, udstøbning eller terrændæk som helhed nogle gange kunne drages i tvivl”.

Ja så blev der altså udlagt et sådant lag.

 

Altså.

Det vil være ren panik blot at rive den nye gulvbelægning op og udlægge en dampspærre.

 

(Det skal dog bemærkes at spørgeren fortæller at der tidligere var udlagt gulvtæpper på gulvene formodentlig med ”gummi-bagside” som jo altså kan have virket såvel damp- som fugtspærrende)

 

Alle de andre årsager til problemerne som de nævnes i indlæggene bør undersøges først. 

Og der kan investeringen i et hygrometer – som jo er nemt. Og en adfærdsændring – som jo er svært. Være en begyndelse.

Helt enig med Sitting Bull

Specielt det sidste ;o)

Ps. rørbrud i 70-er huse er ikke ualmindeligt. Især hvis der ligger jernrør i isoleringslag/kapilarbrydendelag af Leca-nødder. Der kan opstå terring.

Venlig hilsen

Jens

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis