Kælderprojekt; kondensering på betongulv

Vi har købt et typisk 60'er hus på kuperet grund, med kælder under det meste af huset (tidligere garage indkørsel på østside er lavet om med dør, dvs. østsiden af kælderen er delvis fritlagt og de øvrige er under jordhøjde). Grundvandet står rimelig højt og kan godt slå op gennem gulvet som fugtige plamager især i vinterhalvåret.

Kælderen som sådan er rimelig tør - ingen problemer under skybrud og den slags - men de nederste dele af ydrevæggene kan godt være fugtige. Flere steder, men primært midt på sydvæggen ses krystallignende udblomstringer (salpeter?) som kommer igen efter fjernelse. Der skulle ikke være dræn rundt om huset.

Kælderen holder en konstant temp. 16-17 grader og lidt køligere om vinteren.
Vi lufter ikke ud i sommerhalvåret da fugten i den varme luft kondenserer på gulvet i løbet af kort tid. I vinterhalvåret har vi ikke det problem, men kan så "nøjes" med det opstigende grundvand (primært omkring kælderdøren - den tidligere garageport). Pt. har vi en affugter som vi tænder når de fugtige plamager kommer. Alternativer??

NUVEL, vi ville gerne lægge fliser i alle kælderens 90 m2, men kan man det? Ville den glatte overflade ikke blot forstærke kondenseringen om sommeren (vi vil vældig gerne lufte ud) og kan det "holde grundvandet ude" om vinteren?

Væggene er jo heller ikke de kønneste og et familie medlem mente man bare kunne opsætte en gipsplade med 3cm luft bagved, smide noget væv på, male og skulle den ged være barberet, men det lyder da ikke helt sundt, eller??

Så alle ideer er velkomne - vi vil bare gerne kunne bruge kælderen lidt mere end nu, så betongulvene og tidligere malede/kalkede vægge (eller hvad de nu er) skulle gerne have en omgang.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Af bitter erfaring kan jeg dele følgende:
Vi har en 50m2 kælder under vores rækkehus, hvor vi opsatte gipsvægge som du nævner. Der kom hurtigt fugtplamager alle steder. Vi rev væggene ned og pudsede væggene i maxit 280 hæftemørlel, hvorefter vi malede væggene. Det ser super flot ud, også her 2 år efter fremtræder væggene stadig flotte. Ang. fliser var vi lagt fliser, men har dog et enkelt hjørne hvor der dannes fugt (tæt på en yderdør, med kældertrappe).
Summa summarum er min erfaring, at gips+kælder er en meget dårlig cocktail.
I må erkende at ikke alle kældre er egnede til beboelse - eller det der ligner.
Og en kælder i et 60'er hus var normalt bare beregnet til garage, opstilling af vaskemaskine og opbevaring af skrammel

Men med passende investeringer i omfangsdræn, fugtspærrende behandlinger og isolering kan I måske få meget mere ud af kælderen.

Direkte vandtryk gennem gulvet er svært at gøre noget effektivt ved. Bortset fra nyt isolert terrændæk.

Firmaer som Vandex og Sika har løsninger til div. fugtspærrende behandlinger!



Tak for det Sten m.fl. - mente nu også de gipsplader ville gøre mere skade end gavn.
Nogen ideer til salpeterudblomstringerne på væggen? De dukker op igen efter en kort periode når man børster dem af. En murer fortalte at det skyldtes de tørre perioder i kælderen, men den køber jeg ikke.

Nogen forslag til hvordan man lufter ud om sommeren, men undgår kondenseringen??

Skrevet af Sitting Bull på 10 jul 2012 22:07
I må erkende at ikke alle kældre er egnede til beboelse - eller det der ligner.
Og en kælder i et 60'er hus var normalt bare beregnet til garage, opstilling af vaskemaskine og opbevaring af skrammel



Og endelig Sitting Bull...det har aldrig været meningen at kælderen skal bruges til andet end det det er - ved ikke lige hvor i indlægget du læser andet? Pointen er at kælderen gerne skulle kunne bruges uden at det der så befinder sig der (vaskenaskiner og skrammel) kommer til at lugte af kælder!
Vil i hvert fald se nærmere på dine forslag med vandex osv.

Nogen forslag til hvordan man lufter ud om sommeren, men undgår kondenseringen??
Annonce
Men sådan er en kælder fra 60-erne.
Den lugter af kælder. I større eller mindre grad!

Salpeterudblomstningerne og anden indtrængende fugt kan reduceres ved påføring af omtalte produkter fra f.eks. Vandex.

Ventilation af kældre er en videnskab for sig.
Men reelt kan du jo ikke lufte ud - om sommeren - såfremt den "nye" udeluft har eller får en højere relativ fugtighed end den der er der i forvejen!

Men dit største problem er nok fugtgennemtrængen - gennem vægge og gulve!
Foretrækker så helst den mindre grad af lugt, men det kan vel komme med fugtreduktionen.
Er det sådan, at du ligefrem vil anbefale et af Vandex' produkter?
På deres hjemmeside kunne Vandex Super eller BB 75 godt ligne et par muligheder. Det er vel stadig vigtigt at overfladen er diffusionsåben, eller?

Og bare fordi man er novice...hvad ville være den rigtige fremgangsmåde? Fjerne gammelt/løst puds eller hvad det nu er der sidder på væggen, reparere det og så svumme Vandex uden på? Og det skal vel tørre, så udluftning er vel et issue?

Og gulvet kan vel dybest set få samme tur - måske med Vandex UNI 1 mørtel?

Jeg har ikke personlig erfaring med de produkter og arbejdsmetoder.
Den slags arbejder er et speciale og udføres som oftest af murerfirmaer.

Eller GDS-folk.

Forsøg om du kan få en konsulent ud at se på forholdene og give nogle forslag.

(Men som sagt, regulært grundvandstryk og revner - altså hvis din kælder nærmest er en si – så skal der tages andre metoder i brug)

Det mest korekte, er at fjerne årsagen til fugt-problemerne, at stoppe det indefra lyder ikke optimal.
De kunne være omfangsdræn, samt isolering af sokkel udvendigt.

mvh jens
Rigtigt Je_ns.

Men man graver jo heller ikke kartofler op med hydraulisk gravemaskine.

Bla. Vandex har været på det danske marked i over 50 år - tror jeg.
Og deres metoder virker. Har man erfaring for.
Er det hvad man kalder en almindelig fugtig kælder kan en passende Vandex eller Sikabehandling være den økonomisk og teknisk rigtige løsning!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også