Spørgsmål til afløb i Bruseniche

Hej alle!

Vi har brug for lidt hjælp/afklaring i forbindelse med vores afløb i to brusenicher i vores nye hus.

Vi har købt et hus fra 2007, som må siges at have en rigtig pæn tilstandsrapport. Desværre har tilstandsrapporten nok vist sig at være lidt for "pæn".

Vi har nu boet i huset i nogle måneder og har netop konstateret, at der er synligt beton/fliseklæb i afløbene på vores to badeværelser i brusenicherne. Billeder er vedhæftet - et for hvert afløb.

Intet er nævnt i tilstandsrapporten om de to afløb.

Vi er blevet fortalt samt har læst os til at synlig beton i afløb faktisk ikke er lovligt og i øvrigt er en meget uheldig konstruktion. Umiddelbart kan jeg læse på nettet, at afløbene burde have givet to K3'ere i tilstandsrapporten.

Vi vil derfor gerne høre jeres input til:

1. Er det korrekt, at der er tale om to K3'ere?

2. Hvordan repareres afløbene?

3. Hvad vil det ca. koste? (Det skal ikke være "lappeløsninger".)

4. Vi overvejer at bede byggesagkyndig, der har lavet tilstandsrapporten komme med en forklaring samt evt. rette krav mod ham i forhold til udbedringen. Vi har kun almindelig ejerskifteforsikring, som ikke dækker ulovlig VVS, så hvis byggesagkyndig afviser, så må vi gennem klagenævnet for huseftersyn. Kan det betale sig eller er det nærmest meningsløst at gå den vej? (Byggesagkyndig har adskillige sager på sig i klagenævnet for huseftersyn).


Vi håber meget på nogle gode råd til ovenstående fra jer!

På forhånd tak

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
37 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Det er klare K3 fejl der ses, og den bygningssagkyndige har et erstatningsansvar hvis han ikke har nævnt noget om dette i tilsatndsrapporten.

I skal først bede den bygningssagkyndige forholde sig til dette, og bede ham betale for udbedringen.
Gør han ikke dette er det den officielle klageadgang i ankenævnet der skal bruges, og der vil han tabe sagen som jeg ser det.

Det der i bund og grund er fejlen at den godkendelse som afløbsdelene har ikke er fulgt, da de skal være tætsluttende og fuget sammen med den specielle fugemasse der er angivet i monteringsvejledningen.

Udbedringen kan kun ske ved en ophugning af gulvet, og korrekt placering af de enkelte afløbsdele.

Det er ikke sikkert at forhøjningsringe som der ses på billede 2 er godkendte sammen med de andre dele.

Lad os bare få navnet på den bygningssagkyndige, da der bør ryddes ud i de dårlige i branchen!
Hej Orla.

Tak for din respons. Jeg vil absolut kontakte byggesagkyndig og efterfølgende gå gennem klagenævnet, hvis ikke han vil sørge for udbedringen. Jeg kan forestille mig han afviser, så den ender nok med den hårde vej. Har du et bud på hvad det kan koste at få udbedret?

Ang. hans navn tænker jeg umiddelbart at det ikke er så smart at lægge sig ud med ham ved at offentliggøre hans navn herinde. I al fald ikke før sagen er afsluttet.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej

Ok men du kunne sende mig en PM med nummeret på tilstandsrapporten sådan jeg kan få styret min nysgerrighed :-)

Forøvrigt burde man sige til sæger/ejendomsmægler, at man ikke vil købe på grundlag af en tilstandsrapport der er udført af bygningssagkyndige der har advarsler da det viser sig at de tilsyneladende er ligeglade med dette eller ikke evner at udføre deres arbejde som det skal gøres.

Advarslerne burde kunne ses på www.boligejer.dk
Hej igen

Prisen er ikke nemt at sig for hvis nu gulvvarmeslangerne bliver beskadiget er det pludselig en stor opgave men som udgangspunkt skal hele gulvafløbsskålen hæves, og den er jo indstøbt i terrændækket, og dette kan gribe ind i mange andre ting under udførelsen.

Det kan være lidt svært at få oversigt over det fulde omfang over fejlen.

Men er det helt udelukket at problemet kan løse ved at fjerne eks. risteramme.
Og efterfølgende monterer en ristforhøjer som sammenlimes/-svejses/-føjes med afløbsskålen.
På en godkendbar måde jo.

Fordi det vel er den mest kendte K3-er der findes. Og der må være 10.000 vis af dem.

Har selv samme problem!

Annonce
Hej Orla

Jeg har nu skrevet en byggesagkynding og vedhæftet billederne - så må vi se hvad han siger til det. Jeg antager næsten på forhånd at han afviser blankt. I så fald skal jeg med glæde give dig hans navn.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Sitting BUll

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstod din meddelelse - er det muligt at løse det med en "forhøjer"? Jeg synes, at have hørt det er ikke er en godkendt løsning.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej

Undskyld jeg bryder ind her.

Det er kun tilladt at bruge forhøjningsringe (max. 2 stk.) hvis de indgår i samme godkendelse, og dermed selvfølgelig fra samme fabrikant, og der må ikke skæres i dem og hvad man ellers finder på af "hundekunster"!!!
Det er skam helt ok - jeg mente bestemt heller ikke at forhøjelsesringe var en godkendt løsning.

Jeg vil nemlig også gerne undgå selv at stå med K3, hvis jeg en dag skal sælge huset.
Derfor skal det laves ordentligt og korrekt.

Jeg er spændt på at se hvad det kan koste at få det lavet ordentligt. Har du en fornemmelse af om vi ligger over eller under 10.000 pr. badeværelse?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det er meget svært at sige for somme tider kan det klares for et par tusinde, men andre tider griber det voldsomt om sig, men der er sikker både vådrumssikring, gulvvarme m.m. der skal tages hensyn til.
Der er yderligere 27 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis