Mit tag er et asbestholdigt bølgeeternit fra midt/slut 70érne, og jeg er meget i tvivl om hvad jeg kan forvente mig af rest levetid samt hvordan jeg skal vedligeholde det.
Har snakket med et par håndværkere samt en byggesagkyndig, alle siger noget forskelligt!
Taget ser rimeligt sundt ud og er tæt, det er stadig mørkt og der er kun lidt mos på det, et enkelt sted ved en vindskede er der slået en lille flig af.
Mht. Rest levetid har jeg hørt alt fra 3 til 20 år. Nogle anbefaler mig at rense og male det, da mossen holder på fugten og fugten nedbryder taget. Andre mener at hvis jeg renser det vil nedbrydningstempoet forøges. Som jeg har forstået det er mos et tegn på begyndende nedbrydning(??)
Slutteligt: Når jeg skal have nyt tag på, hvad skal jeg vælge? DECRA ovenpå det eksisterende(pris 100.000) eller letvægtstegl(pris 237.000)
Det skal sige at vi påtænker at bo i huset mellem 20-40 år frem i tiden(i hvert fald mens ungerne bor hjemme) Det æstetiske ved taget(ja, tegl er pænere end DECRA) betyder mindre, det der er vigtigt er holdbarheden og indeklimaet, og jeg tænker at når man lægger et tag ovenpå et eksisterende tag, holder man så ikke på fugten? Eller klarer en ekstra udluftningshætte det?