I forbindelse med et bådombygningsprojekt er min makker og jeg nu nået til indretning af et rum i forskibet til opbevaring af 8 stk. 161 Ah AGM batterier med en samlet vægt på ca. 375 kilo. Udover strømforsyning udgør batterierne tillige ballast.
Vi har tænkt os at fastgøre batterierne med "seler og livrem" til en plade, som vi gør fast med 8 stk. 10 mm rustfri stålbolte, som vil være forankret i skibets "fundament" i epoxybeton (ovntørt sand rørt op med epoxy). Pladens mål skal være 510 mm bred x 1700 mm lang.
Spørgsmålet er nu, om vi kan anvende en 21 mm støbefinérplade eller om vi skal anvende en aluplade med en tykkelse på f.eks. 10 mm?
Vi er ikke helt sikre på, hvor meget der skal til for at holde de 375 kilo spændt fast, hvis vi lige pludselig kommer til at sejle med masten pegende nedad mod havbunden ;-).
Jeg har vedhæftet en tegning til orientering.
Mvh
Flemming
Meget kan svejses med pind!