Bygge skur ind i skrænt

Vejen vi bor på skråner, dvs. grundene også har div. skrænter og fald imellem sig.

Vi vil gerne bygge et skur, hvor der er en skråning op til en nabo. I vores side, står der nogle bukse, i naboens side står der syrener. Der er vel ca. 1,20 m op til naboens græsplæne, som, hvis projektet på vores side bliver gennemført, ville blive deres grundniveau, fordi man så kunne fylde op med jord så de faktisk har en lige grund op mod bagsiden af vores skur.

Tanken er at vi simpelthen graver en del af skråningen væk, indtil skel, og i skel skal der så være bagside af vores skur, hvor vi har skur på den ene side, og naboens grund/jord på den anden.


Det min tvivl går på er hvordan det vil fungere i praksis, og kan det fungere?

Jeg forestiller mig at bagbeklædningen kunne være en form for hule blokke, der kan stables, nogle jernstænger ned igennem, og så fyldes op med beton. Eller nogle sten beregnet til støttemure: http://www.traelasten.dk/Byggeraad/HusetUde/Stoettemur

Alternativt er det måske nok med almindelige kant fliser. Jeg forestiller mig som sådan ikke at der er et væsentlig tryk på muren. Det skal siges at de øverste 90 cm ovre ved naboen er gren kompost, som er lagt ud, for at udjævne deres grund, med et hegn ind mod os. Så lige nu er skrænten nærmest trappeformet.


Hvad tænker I om sådan en mur, og hvordan indeklimaet blive i sådan et skur? Vil bagvæggen altid være fugtig, eller kan det klares med alm. udluftning (skuret skal iøvrigt være alm. træskur til havemøbler, græsslåmaskine mv.)

Og så er vi selvfølgelig interesserede i at få den billigste løsning, der kan holde mht. bagvæggen.



6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kunne man alternativt, lave bagvæggen i noget behandlet træ? Eller er det dømt til at rådne på kort tid?
Du skal være opmærksom på at du måske ikke må regulere terrænnet i og ved skel.
Reglerne er forskellige fra kommune til kommune.

Du har ganske vist en byggeret for et skur mindre end 2,5 meter fra skel. Men det er forudsat at skuret opføres på "naturligt"
terræn.

Her har du Silkeborg Kommunes vedledning om terrænregulering.

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=terr%C3%A6n+i+skel&source=web&cd=4&ved=0CFUQFjAD&url=http%3A%2F%2Fwww.silkeborgkommune.dk%2Ffiles%2FSilkeborg%2FBolig%2520og%2520flytning%2FByggeri%2520Teknik%2520og%2520Milj%25C3%25B8%2520pdf%2520og%2520billeder%2FByggeri%2520pdf%2FTerr%25C3%25A6nregulering2558.pdf&ei=yli9T8z8Os_EtAa5v4HQDQ&usg=AFQjCNEk6Io5Lrs9yws9VslGW6xLuy-uig
Du bør ikke udføre en jordvæg i træ - heller ikke i behandlet træ - det vil blev nedbrudt i løbet af en overskuelig årrække...

Jeg ville støbe - men som der også bliver gjort opmærksom på - skal du først finde ud af om du må regulere terrænnet - og konkret spørge til niveauplan - dvs. fra hvilket niveau kommunen vil beregne de maksimale 2,5 m højde du må bygge i skelbremmen (2,5 m fra skel og ud til skel).

mvh jens
De tilsvarende konstruktioner jeg kender til, er kendetegnet ved at være fugtige og klamme. De er så heller ikke sikrede mod fugt.
Jeg ville i dit sted, sørge for en MEGET omhyggelig fugtsikring af væggen mod jord med f.eks. Platon plader.
Det er møgærgerligt at skuret er fugtigt. Alt ruster og bliver trist på ingen tid i en sådan bygning. Lige pludselig vil du måske bruge det på anden vis, evt. til en dybfryser osv.

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak for jeres svar..

Jeg tror jeg er nået frem til, at jeg bygger skuret "over" skrænten.. dvs. et skur foran skrænten, og så med et "rum", der går ind over skrænten, i ca. 70 cm højde og 70 cm dybde. Det vil kunne bruges til opbevaring af ting, man ikke skal have fat i så ofte. Og jeg slipper for at grave ud i skrænten.

Jeg synes da ellers ikke der skulle være det store problem i din første idé, det kan sagtens lade sige gøre. Det kommer jo også an på hvor mange penge du har tænkt dig at smide i skuret.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis