Redskabsskur i kolonihaven - et par spørgsmål

CLCP
CLCP
22 2000
Hej,

Jeg står og skal til at bygge et redskabsskur til kolonihaven.

Kort fortalt skal det være ca. 10 m2 med en bundrem med målene 360 cm * 200 cm i ca 50 * 100 mm (eller 50 * 150 mm??) og nogle 100 * 100 mm hjørnestolper. Taget vil være i en højde fra ca. 200 cm til 220 i den høje ende, hvilket skulle være nok hældning til onduline plader (Er undertag nødvendigt?)

På de korte sider af skuret vil der være en 50 * 100 mm midterstolpe og skråstivere fra midt i bund til top af hjørnestolpe. På bagvæggen af skuret vil der være to midterstolper og ligeledes skråstivere til hjørner. På forsiden skal der være en dør og et relativt stor vindue på 130 * 120 cm. Derfor ingen plads til skråstivere i forsidens væg. 
Væggene regner jeg med at beklæde med blokhusbrædder, da de er rimelig billige og pæne.
Gulvspær lægger jeg på den lange led med en afstand på ca 66 cm, understøttet af fundablokke og fliser for hver 120 cm. Ovenpå lægger jeg et brugt plantegulv med fer og not.

Fundamentet regner jeg med skal bestå af sokkelsten, men her er jeg mere usikker i forhold til hvor tæt de skal stå med de mål jeg har opgivet på bundremmen (50 * 100 mm/150mm)? Er tre på hver langside nok til at bære konstruktionen, eller skal der også en til på den korte side?

Jeg regner med selv at støbe sokkelstenene, og sætte beslag i samtidig med den samlede bundrem og lade det størkne mens remmen holdes i vater af nogle fundablokke.

Jeg regner ikke med at opsætte vindpap, fugtspærre, etc., da der kun skal opbevares haveredskaber og værktøj i skuret.

Lyder det rimelig fornuftigt?

mvh
CLCP
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
uldal
uldal
6694 6500
1. Vinduets størrelse? Er detfordi du har fået et brugt vindue af en
Ven? Ellers ville jeg nøjes med en rude i døren.
2. Det vil være klogt at sætte vindpap op, da det holder mere ude end du tror ... Bl.a fygesne.
3. Remmen vil jeg mene, du kan nøjes med en 4 tommer.
4. Kig lidt på 4 pinde som markering, hvor du vil have skuret. Mon ikke du alligevel sku tage 15 kvm. Ny lov fra 1. Juli 2011 tillader op til 35 kvm uden byggetilladelse

 

CLCP
CLCP Trådstarter
22 2000
Hej, tak for det hurtige svar.

1. Ja, det er et vindue vi gerne vil bevare fra et gammelt hus. Vil det gøre skuret ustabilt? Der vil selvfølgelig være stolper der går fra bund- til toprem omkring både dør og vindue.
2. Ok - det overvejer jeg
3. Så du mener at remmen vil måle ca 50 * 125 mm og ligge på højkant, ikke?
4. Jeg har gravet fri til skuret, men desværre må udhuse, skure, etc. kun være 10 m2 i vores haveforening.

Har du nogen holdning til fundamentet? Er 6 sokkelsten mon nok?

Er undertag nødvendigt til ondulineplader?
uldal
uldal
6694 6500
Jeg tror ikke du behøver mere end en rem på 100x100 det er letvægtstag og beklædningen er ikke kraftig. Det er ok med de sokkelsten. Nej skuret bliver ikke ustabilt af et vindue, det var blot fordi, det er stort til så lille et skurmog tager en hulens masse god vægplads op. Undtag ril onduline er ikke nødvendigt, men overvej 2 stålplader istedet (med underdug). Onduline tåler ikke meget.

 

Annonce
CLCP
CLCP Trådstarter
22 2000
Tak for svaret.

Det lyder interessant med ståltag - det havde jeg slet ikke overvejet. Har søgt lidt på nettet om det, og er det noget i denne stil du mener: http://www.profilmetal-shop.dk/5-staltrapez-tag ?

Er sådan et tag egnet til den lille hældning (ca. 10 %) på taget?

Har du evt. et link til den slags underdug der egner sig til stålplader?

Tak!
uldal
uldal
6694 6500
Det er den slags tag jeg mener, dog kan du få flere profiler, bl.a. Tagstensprofiler. 10 pct hældning er ikke meget, men det kan lade sig gøre. Normalt skal man over 1 cm fald pr 40 cm tag. Du skal blot sørge for. E n t e n. Een hel plade eller overlap på min 60 cm. Årsagen er, at vand har det med at løbe baglæns ved lav hældning. Fordelen ved ståltag er også at du kan gå helt op til en meter mellem lægterne. Brug de rigtige skruer. Mht undertag, kører du ind trælasten og får en stump. Fortæl dem hvad det skal bruges til, så får du den rigtige. Vær opmærksom på, at der er forskel mellem typerne, om dugen lægges på tværs eller langs. Husk klemlister. God fornøjelse.

 

Nogle roder rundt i procenter og grader og forholdstal!!!

10% fald er 1cm på 10cm eller 4cm på 40cm. (Hvilket jo er mere end 1cm på 40cm)

10% fald på et tag svarer til et fald på 1:10 eller ca. 6 grader.

Se her om taghældninger;

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=h%C3%A6ldning+p%C3%A5+tagflader+&source=web&cd=6&ved=0CHYQxQEwBQ&url=http%3A%2F%2Fdocs.google.com%2Fviewer%3Fa%3Dv%26q%3Dcache%3AQpmIpIT3KYEJ%3Awww.hfb.dk%2Ffileadmin%2Ftemplates%2Fhfb%2Fdokumenter%2Fberegn%2FTaghaldninger.pdf%2Bh%25C3%25A6ldning%2Bp%25C3%25A5%2Btagflader%26hl%3Dda%26gl%3Ddk%26pid%3Dbl%26srcid%3DADGEEShmsseJ6_5khalyPSDfyk5wKO380y2ckQwc11GUc1SNZtfM6LtA0VOZ4cUdqX-4VE7QqgqseG3P0cUKOud0iIuj1Nh_ND337lCvr2WJCpuBWpi-okmLEw5Z6weJ2jo_LSnog8Mm%26sig%3DAHIEtbQLVjbdVOtpHn5LpjogrE93iVtD_w&ei=NnC_T5WIHMnKtAbFu520Cg&usg=AFQjCNGQIYfUSVo5SQW6NwyQ-Lz5PxE9tQ

Annonce
uldal
uldal
6694 6500
Sitting bull, der er ingen der roder andre end dig! De eneste tal jeg har givet er minimumstal.

 

Min. fald på tagpap belagte tage her i DK er 1:40
For vistnok alle andre tagbelægninger er kravet til minimumsfaldet væsentligt højere.
For stålpladetage som det omtalte er min. fald 5 gr.

Det er iøvrigt spiritusindholdet i alkoholiske drikke og evt. stigningen på Col de Tourmalet der måles i procenter.
Og ikke fald på tage. Her i DK.

CLCP
CLCP Trådstarter
22 2000
Normalt skal man over 1 cm fald pr 40 cm tag. Du skal blot sørge for. E n t e n. Een hel plade eller overlap på min 60 cm. 

På nettet kan jeg finde plader der måler 1050 * 3000 mm (link fra tidl. indlæg) - jeg går ud fra det er med den længste side i 'faldretningen'? I så fald kan jeg godt klare det med en enkelt plade, de skal blot overlappe på tværs af faldet, men her er det vel nødvendigt med mindre overlap?

Når jeg nu laver et så let skur, er det så nødvendigt med hjørnestolper på 100 * 100 mm, eller kan man gå en størrelse ned uden det bliver for ustabilt?

uldal
uldal
6694 6500
Når du lægger en rem ned på sokkelstwn, kan du faktisk bygge dit skur op af reglar, der skrues sammen i modulermed vinkelbeslag. altså 4 sider, der skrues sammen i hjørnerne. For hver 60 cm sætter du en reglar i modulet. Stålplader, skal blot overlappe med 2. Vulster i bredden. HUSK at tænke på udgæng, det tar også plade. PS: reglar ligger populært i nedhøvlet til 45x95 mm

 

Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Dimensionering af træsøjle
    Lav-Hus (12 svar)
  2. Vandtæt fundament?
    Lav-Hus (7 svar)
  3. Isolering af gulv i skur? Eller?
    Lav-Hus (23 svar)
  4. Korrekt dimensionering - byg selv skur.
    Lav-Hus (16 svar)
  5. Støbe fundament - leca
    Lav-Hus (16 svar)
  6. Dampspærre eller ej
    Lav-Hus (10 svar)
  7. Valg af tag ved 2,5 grader hældning
    Lav-Hus (14 svar)
  8. dimensionering af lægter til træ garage
    Lav-Hus (3 svar)
  9. "faste"borde og gipsvæg!
    Lav-Hus (4 svar)
  10. Skur - Udgravning
    Lav-Hus (23 svar)

Sponsor på LDS

Malgodt

Malgodt er en af de mest populære maling-butikker på nettet med fysiske butikker i Aarhus og Rødovre/Glostrup. Har været sponsor på Lav-det-selv.dk igennem flere år og bidrager med artikler og ekspertviden.

Se mere

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også