Hvilken gulvbehandling lak/olie/lud/?

Hej

Vi har købt et hus med fyrtræs planker på ca. 3 cm, og de skal høvles og behandles.

Vi vil gerne have dem hvide i det, holdbare mod slitage og behandlings frie (så meget som muligt).

Jeg har normalt hørt at lak er det som er mest vedligeholdelsefrit og mest holdbart, men i det sidste har jeg hørt at olie skulle være lige så godt. Stemmer dette?

Hvad ville være smart at gøre hvis vi skal have dem hvide i det?

Jeg har også fået at vide at man kan oliere og lakere oven på. Det lyder lidt mærkeligt i mine øre. Hvordan kan lakken binde på olien?

Takker på forhånd, jeg er rimeligt blank her. 
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad angår vedligeholdelse, så kommer det meget an på, hvordan man anskuer det. Lak er mest vedligeholdelsesfrit, men kræver en større proces at renovere, når den er slidt ned, i form af afslibning og genlakering. Olien er lige så holdbar, men kræver regelmæssig vedligeholdelse med eksempelvis sæbe.

En eventuel løsning kunne efter endt afhøvling være følgende:

1. Påfør de afhøvlede brædder med en lud
2. Vask let over med trærens for at fjerne løse pigmenter i overfladen.
3. Olier med en hvid eller ekstra hvid gulvolie - afhængig af ens af smag. Husk at lade olien hærde en uges tid, inden den vaskes.
4. Vedligehold med sæbe

Efter behov kan foretages en mere gennemgribende genopfriskning med en hvid plejeolie eller plejepasta.

Hvad angår oliering og derefter lakering ovenpå:
Hvis olien er godt gennemhærdet og der forinden vaskes med trærens kan man ofte godt, men der er ingen garanti for at det hæfter og det bør også testes på et mindre område først.
Mht. vedligehold så drejer det sig bare om ganske almindelig rengøring med sæbe – altså du skal bare vaske gulvet som normalt. Hvor ofte det skal gøres, er egentlig mest et temperamentsspørgsmål… så ofte du nu synes, at det er nødvendigt. Og du behøver ikke flytte møblerne.
Hvor lang tid går der så før man skal behandle med olie igen?

Og kan man tage et rum over flere gange eller er man nød til at tage hele rummet på en gang for et godt resultat?
Annonce
Igen kommer det meget an på, hvor meget trafik og slid gulvet er udsat for – et køkkengulv vil alt andet lige blive hurtigere slidt end gulvet i en entré. Men for at få mest af glæde af dit gulv anbefaler vi at oliere ca. én gang om året – men igen alt efter behov.

For at opnå det flotteste resultat vil det også være bedst at oliere hele gulvet på én gang. På den måde undgår du eventuelle synlige overlapninger.

@TT Woodcare
Du skriver at lak er mest vedligeholdelsfrit. Og det er jeg enig i.
Men hvis man genlakerer INDEN lakken er gennemslidt så er det nu ikke den store kunst at påfører et nyt lag.
Og lak kan holde meget længe. Årtier måske. Alt efter laktype, trætype og "slidintensitet" 
Det handler vel blot om at anvende laktyper som kan holde til intensiv trafik. Som de typer der anvendes i lufthavne. F.eks.

Mht. lakering af fyrretræsgulve kan det måske være lidt problematisk fordi fyr er relativt blødt. Hvorved lakken nedslides hurtigere.

Og så er der jo lige det med vedligeholdelse!
Der er jo ikke rigtig sammenhæng i at man skal oliere sit gulv en gang om året - og samtidig sætter træ-aluvinduer i sit hus. For at slippe for vedligeholdelse.

Altså: Hvorfor denne "olieringsbegejstring" når nu det er meget nemmere med lak?  



Ja det var for at finde ud af om olie var en behandling der kunne svare sig med lak.

Eller sagt med andre ord finde den bedste løsning. Vi gider næppe at oliere en gang om året, vi har en 2 årig så det bliver slidt.

Samtidigt vil vi gerne have det hvid pigmenteret, så hvad kan vi gøre der hvis det f.eks skal være lak?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis