Hej Forum
Jeg er ny her, men har læst nogle ting tidligere undervejs til at blive bedre til at lave tingene selv. Fint forum.
Nu skal jeg have lavet et dørhul i en væg som jeg regner med er en hulmursvæg af mursten. Den del af huset er en gammel staldbygning, så jeg er ikke sikker på hvordan væggen er opbygget, men det finder jeg jo ud af når jeg laver et hul.
Døren skal sidde et sted hvor der i dag er et vindue, og døren er købt så bredden passer til hullet til vinduet. Toppen af vinduet passer med hvor toppen af døren skal være.
Nu skal jeg så have fjernet vinduet, og skåret resten af hullet ud (under det eksisterende vindueshul). Det regner jeg med er nemt nok (det vil vise sig
).
Men hvad så med hulrummet i muren? Jeg ville jo tro at man kunne lave et dørhul med noget solidt træ, og derved lukke hulrummet af, men det er måske ikke godt nok?
Skal jeg i gang med mursten og mure hulrummet til i kanten af dørhullet? I givet fald: Hvordan griber jeg det an? Er det vigtigt at sørge for at undgå en kuldebro i den kant, og hvordan gør jeg så det?
Med venlig hilsen
Niels
(har efterhånden lært og lavet en del, men ikke så meget med at mure)