Gulvvarme i betongulv

Hej

Jeg har søgt rundt herinde, men jeg synes ikke, at jeg kan finde svar på de problemstillinger, jeg tumler med.

Vi har et ret nyt betongulv på 32 m2, og deri vil vi gerne have nedlagt slanger til vandbaseret gulvvarme. Betonen er 12 cm dybt, og der er rivenet i bunden af det. Der er fint isoleret derunder.

Vi er ude i tre løsningsmodeller:
1) Banke hele betonen op, og lægger slanger og nyt beton på. Den løsning vil vi helst undgå, hvis muligt, især da vi ikke lige kan få færdig blandet beton derind, og da den er dyrest.

2) Fræse riller til slangerne, og fylde beton i rillerne bagefter. Er det en 6 cm dybe, de riller skal være? Min største bekymring er, om det vil det svække gulvet for meget, og om vi risikerer at det knækker? Fungere det optimalt? (Det gør ikke så meget, at det støver helt vildt)

3) Høvle gulvet ned, og ligger en slags plader. Hvor meget skal vi have af? Kan vi få det lige? Og igen svækker det gulvet for meget?

Vi har ikke så mange penge at gøre med, så økonomien tæller mere end, hvor hårdt det er . Men det skal selvfølgelig være holdbart og fungere.

Jeg håber i kan hjælpe

Mvh. Bettina
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad skal der ovenpå det støbte gulv?
Kan du leve med at gulvet bliver hævet 20mm?

En løsning som denne kunne måske bruges:
http://www.uponor.dk/solutions/vvs-til-hus-og-hjem/uponor-gulvvarmesystem/floor-constructions/floating-floor.aspx
Nu har jeg lige fået set nærmere på linket, og pladerne virker ret godt. Så vidt jeg kan se er de 30 mm brede, så gulvet vil vel bliver hævet 30 mm, hvis de bare lægges direkte på. Men man kunne måske slibe betonen ned.
Prisen er nok det største problem desværre. De billigste jeg kan finde koster 173 pr. plade

Økonomisk er det nok billigst at fræse riller ( hvis det virker og gulvet vel og mærke kan holde til det.)

Mvh. Bettina
Skrevet af Karama på 16 maj 2012 16:20

1) Banke hele betonen op, og lægger slanger og nyt beton på. Den løsning vil vi helst undgå, hvis muligt, især da vi ikke lige kan få færdig blandet beton derind, og da den er dyrest.


Hvorfor kan I ikke få færdig beton derind? Betonfirmaerne har pumpevogne, så de bare kan pumpe det i en lang slange, det gjorde vi hos mig, det var super nemt, og så meget mere kostede det ikke..
Det med at lave riller i gulvet er dødfødt i mine øjne, det vil tage EVIGHEDER hvis det er ordenlig beton, og er ikke nemt at skære rundinger til slangerne..

Jeg ville klart vælge løsning 1 og med pumpebil, så er det lavet ordenligt, det bliver man gladest for i længden

Mvh

Morten

Vi har kun kunne finde et sted der levere med slidske, og vinduet skal derfor ud, da det er et opdelt vindue, og derfor ikke bred nok. Det vil bare desværre ødelægge gipspladerne og vævet omkring vinduet. Derudover er der prisen, (det er desværre også dyrt) + vi skal have en jord og beton arbejder ud.

Jeg er klar over at det vil tage en evighed med rillerne, men arbejdsdelen er ikke afskrækkende for os. Jeg håber det kan lade sig gøre og lave rundinger, (noget med at tage små bidder af gangen måske) selvom det selvfølgelig også tager en krig. Jeg er mere bekymret for om gulvet bliver svækket for meget, eller at varmen ikke kan fordele sig ordenligt.

Jeg har tænkt, at hvis det knækker, så skal det jo "bare" op, og så er det at starte fra bunden af, men hvis det virker, ville det være fantastisk

Mvh. Bettina
Annonce

@ Karama
Den gulvvarme må være en slags tvangstanke!

Du skriver at der er fint isoleret nedenunder. Hvor meget isolering samt kapillarbrydende lag er der?

Absolut minimum for gulvvarme må være 150 mm isolering. Og derudover helst et kapillarbrydende lag.

Hvis der er 150mm isolering vil temperaturen ved gulvet ved normal radiatoropvarmning være ca. 20 gr. Altså bekvem og behagelig.

Det der gør at nogle gulve opfattes som kolde er manglende isolering eller træk langs gulvet eller høj temperaturforskel mellem temperaturen ved gulvet og i hovedhøjde, (under loftet).

Derfor bør du spørge dig selv hvad det er du vil opnå ved at ”efterinstallere” gulvvarme.

Og især om omkostningerne og besværet ved at ”efterinstallere” gulvvarme på nogen måde giver bedre komfort.

Rent driftsøkonomisk er gulvvarme simpelthen dyrere end radiatorer. Fordi gulvvarme (stadigvæk) er alt for langsomt at regulere.

Der er 300mm isolering, det er sådan nogle polystyrenplader.

Ja det er måske sådan lidt tvangstankeagtigt
Min mand vil rigtig gerne undgå at skulle have radiatorer op i stuen, og så er der noget om at gulvvarme fungerer godt sammen med jordvarme . Jeg kan sagtens se, at det kan være svært at forstå, og personligt er alm. radiatorer også gode nok til mig.

Jeg håbede egentlig, at der var nogle gode alternative ideér til at bryde gulvet op. Pladerne er en god idé, men også meget dyre. Det er begyndt at gå op for mig at det at lave riller, nok ikke er noget folk har så meget erfaring med, da det er så besværligt. Så er det nok lidt svært at finde gode råd lige vdr. det.

Mvh. Bettina
Synes at have set en konstruktion et sted, hvor man ligger forskallingsbrædder på betonnen og varmefordelingsplader ovenpå. Det er nok lidt billigere end sporplader, men fylder også i højden.

Et andet bud kunne være http://www.phj.dk/Default.aspx?ID=665 , som ikke fylder så meget. Men sikkert er dyrt.
Det glæder mig at I har tænkt over tingene!

Og at det vist er rigtigt at jordvarme passer fint med radiatore.
Og at radiatore ikke nødvendigvis er hverken grimme. Eller onde.

Og endeligt at det måske kunne være en løsning at bruge tyndere varmeslanger der udlægges tættere end normalt og derfor heller ikke skulle så dybt ned i betonoverfladen.

(Eksempelvis 10 mm varmeslanger udlagt pr. 100 mm og kun 15-20 mm ned i betonen ???)

Ved ikke om de findes og om nogen har erfaring dermed.

Fræsning af spor kunne måske foretages med en overfræser udstyret med (diamant)fræsejern. Ved heller ikke om det findes. Men spørg en stenhugger hvad der findes af den type udstyr.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis