Fugning af træterrasse - Ipé brædder

Jeg har en overdækket træterrasse på ca. 30 m2, som jeg gerne vil have fuget med en sort fugemasse, således at terrassen kommer til at ligne et skibsddæk.

Fugebredden er 10 mm og jeg påtænker, at anvende et bagstop, som fugemassen skal ligge på.

Jeg skal derfor anvende rigtig mange tuber fugemasse, og det vil koste en bondegård, hvis jeg skal bruge den samme type fugemasse, som anvendes til teakdæk f. eks. Sikaflex 290i DC, som koster ca. 200,00 kr. pr. tube.

Min overdækkede terrasse bliver jo ikke som et skibsdæk udat for saltvandssprøjt og regn, og vil forhåbentlig heller ikke komme til at krænge 30 grader i en frisk kuling.

Jeg håber derfor, at det vil være muligt at anvende en fugemasse, som er væsentlig billigere end førnævnte Sikaflex.

Har I nogen bud?

Erik
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det tror jeg er en ualmindelig dårlig ide.
Fugerne vil jo hænge og blafre i den reneste blå luft.
Uden understøtning af nogen art.

Det er muligt at det kan lade sig gøre. Hvis fugemassen dels har ualmindelig god vedhæftning til brædderne og dels er af en type der nærmest kan sammenlignes med gummi.

Prøv evt. at kontakte nogel producenter af fugemasse for forslag. Dana Lim, Bostik, Sika og hvad de nu (allesammen) hedder.
Fugerne kommer ikke til at hænge og blafre i den reneste blå luft. Som jeg skriver, skal der anvendes et bagstop (skumgummiprofil, der passer til fugebredden, så den sidder fast). Endvidere skal siderne på brædderne primes. Jeg er ret sikker på, at denne konstruktion er holdbar, men hører gerne nærmere, hvis man er uenig.

Dit forslag om at kontakte producenterne, synes jeg er et godt forslag. På den måde kan jeg vel også få svar på, om der er billigere alternativer til den dyre teak nådning.
Nemlig!

Men bagstop kan jo ikke betegnes som understøtning.

Og ved gulve skal fugen normalt understøttes.

Måske smalle fuger i f.eks. glasgulve han udføres på den måde!
Den skumprofil du vil smide i fugen, vil givet falde ned. Strøerne der bører dine brædder bevæger sig og vil få brædderne til at ændre fugebredde. Kan du komme ind under gulvet? Så kan du måske stifte understøtning på hvert andet brædt

 

Tak for dit svar, selv om det ikke understøtter min teori om, at en skumgummiprofil er tilstrækkelig.

Strøerne ligger med et interval på 50 cm. Jeg har mulighed for at placere en liste i fugen, som så kan fastgøres til strøerne. Er det en bedre løsning?
Annonce

Hele ideen forekommer mig stadigvæk tosset!

Men:
Hvis terrassebrædderne er ca 18 mm tykke kunne man tænke sig en løsning hvor der ilægges en pind imellem brædderne.
Idet IPE er ret fugtstabilt og fugebredden er 10 mm så kunne en liste på 7-8 mm bredde og en højde på 10-12 mm måske monteres nederst i fugen.

Pindens overside skal være afrundet, (som et fugestop ville være det). Og ABSOLUT sikret mod at fugemassen kan klæbe til overfladen. (Hvilket svarer til det fugeslipparpir der ofte ilægges i bunden ved gulvfuger)

Derved opnår du noget der ligner en korrekt udformet fuge.
Det er muligt af dimensioner og mål skal optimeres i forholdt til den faktiske bræddetykkelse og fugeudformningen.

Og at metoden er "eksperimenterende" og for helt din egen regning og risiko.



Hej Sitting Bull og tak for din indsats for at hjælpe mig.

Jeg har altid haft en drøm om, at min dejlige terrasse skulle ligne et skibsdæk (jeg er sejler). Nu er jeg ved at komme til den konklusion, at jeg nok må opgive min drøm. Som du selv påpeger, er der flere usikkerhedspunkter, som måske vil ødelægge projektet. Det vil være en skam for projektet og selvfølgelig også for pengepungen, da materialeudgifterne til fugemassen vil blive høje.

Jeg tror dog, at jeg vil kontakte et par af producenterne af fugemasse  telefonisk, for at høre deres mening om mit projekt, som en sidste mulighed.
Nå!
Nu begyndte det ellers at blive interessant.
Og løsningen vel osse i nogen grad fremkommelig.
Hvis jeg selv skal sige det!


Men ellers har du ret. Mange drømme har det allerbedst med at forblive - drømme!
jeg har hjulpet et par personer der ønskede sig sammeløsning fugemasse holder ikke!! dog fandt vi en løsninger der virker illmod fugebånd i sort det udvider sig så der passer kræver lidt øvelser men denne løsning er brugt en del steder snart i det sydfynske mvh Goggelogge

 Fagudlært i Trælastbranchen 
 
Hej Goggelogge
Det lyder interessant. Har du mulighed for at beskrive dit forslag lidt mere detaljeret? På forhånd tak.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis