Roda vinduer

Kære alle.


Er der nogen, der har erfaringer med Roda vinduer?
Kære alle. Er der nogen, der har erfaringer... Vis hele indlægget
18 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
@Sitting Bull:

Dine argumenter kunne rettes mod praktisk talt ALLE vinduesproducenter der er medlem af DVC -bare skift navnet ud: 'køb ikke Rationel/Outline/IdealCombi/etc -for du får ikke en skid hvis de går konkurs om 6 år'! Som ErikP tjekkede også jeg Kipa's nøgletal ud og var helt rolig ved at købe der. Et firma som feks. Outline kørte med underskud fra 2007-10 men har vendt det i 2011 -jeg ville have vægret mig ved at købe der i de år...

Desuden er Kipa's garanti erklæring ikke meget anderledes end hos mange andre af de producenter der giver 10 års garanti (f.eks IdealCombi) og at du er jo altid dækket DVC/DVV garantien som er den garanti langt de fleste henviser til.

De 10 års garanti dækker vindueskonstruktionen (den dyreste del) og ikke ruden og det er der som sådan ikke noget at sige til -KIPA videregiver Glas-Industriens generelle garanti og den står jo dem frit for at øge når de vil. At sige at KIPA's +5 års garanti er 'uden reel værdi' er lige lovlig påståeligt uden faktuelle argumenter til at bakke det op.

Din sætning: "Kunder som ikke har videre kendskab *...* samt vindueskvaliteter i øvrigt!" insinuerer at KIPA sælger et ringe produkt, hvilket du heller ikke har fakta til at bakke op -firmaet er certificeret på lige fod med andre DVV-medlemmer og kan vel tilbyde et lige så godt produkt som Storke/Outline/IdealCombi etc, desuagtet at deres hjemmeside ikke er så strømlinet og selvom de sælger direkte til private kunder. At mene andet er vinduessnobberi:-)

Til sidst: Jeg havde produktet i hånden inden jeg købte -pressede bla. en skruetrækker i endetræet i en ramme og det var tætringet, hårdt kernetræ og beslagene var solide og kraftige. Jeg har i min tid som tømrer monteret en del både ringere og lige så gode produkter fra anerkendte producenter, men sjældent i mærkbart bedre kvalitet en det KIPA leverer...
Jeg har ikke på noget tidspunkt påstået at KIPA's garantibetingelser var anderledes and andre vinduesproducenters.

Det jeg er ude efter er en 10-årige garanti, altså den garanti der ligger ud over 5 år.

Det er en salgsfremmende anprisningsgaranti uden betydning for kunderne. Og det er stort set en gratis omgang for vinduesproducenterne.

Og det er det fordi en fabrikant jo er rimeligt sikker på at hans vinduer kan holde i mindst 10 år. Hvis han tror at f.eks. beslag og hængsler begynder at knække efter 7-8 år så udsteder han jo nok ikke en 10 års garanti!

Dernæst viser al erfaring at fejl, (som er omfattet af garantibetingelserne), på bygningskomponenter opdages inden for det første år efter monteringen. Og at antallet af reklamationer falder i de efterfølgende år.

Endvidere. For at en kunde skal få gavn af en garanti ud over 5 år kræves det at han skal huske at der i det hele taget er en garanti. Hvis bygningen har skiftet ejer ved den nye ejer måske slet ikke at der er nogen garanti.
Og det gør han ikke fordi der måske ikke er noget fabrikationsnavn på vinduet og ej heller nogen mærkning der viser den 10 årige garanti.

Skulle en ejer af vinduerne efter f.eks. 7 år finde ud af at der er fejl på vinduerne er garantibetingelserne således udformet at producenten har massevis af muligheder for at afvise klagen. Manglende vedligeholdelse er bare en af dem!
Forudsat naturligvis at den glade ejer af vinduerne ikke blot kan konstaterer at producenten er gået konkurs.

Vinduesproducenter er jo ikke fjolser. Når de beslutter at at udvide garantien fra 5 til 10 år er det fordi de har kalkuleret at det stort set ikke vil koste dem noget som helst!
En garantiperiode, der ikke er sikret af banggaranti, garantifond, hensættelser eller andet, op til 10 år er ikke for kundernes skyld!

Altså.
Det er en salgsfremmende anprisningsgaranti uden betydning for kunderne. Og det er stort set en gratis omgang for vinduesproducenterne.

Jeg vil godt medgive at dit argument vedrørende 10 års garantien kan have merit, hvis vi tager en generel og bred diskussion om selve dét -altså garantien.
Det jeg opponerede imod var argumenterne om at lige præcist KIPA's garantibetingelser var så skrappe at de var værdiløse (du har selv medgivet at de ikke er anderledes end de fleste andre), at de ligefrem 'leflede for private kunder' og var et 'standard-produkt' i en kontekst der helt tydeligt sagde 'ringe kvalitet'.

Når nu jeg som oplyst, velinformeret forbruger betragter alt andet lige -så vil jeg hellere have en 10 års udvidet, værdiløs garanti, end en 5 års værdiløs DVV garanti, og især da eftersom prisen ikke er højere. Jeg skal bo i mit hus mindst de næste ti år og jeg skal nok udnytte garantien hvis det er muligt.
Et firma som JNA kræver 5% oveni for deres 10 års garanti -det finder JEG useriøst. Og hvis det ikke kostede firmaerne noget at udvide garanti til 10 eller endda 15 eller 20 år -hvorfor er der så ikke flere der gør det? Jeg undrer mig over at de fleste teglproducenter giver 30 års garanti på deres tagsten, mens vinduesproducenter generelt giver 5 års garanti, på et produkt jeg, i den bedste af alle verdener, forestiller mig holder i 100 år -mindst...

Til sidst: jeg kan godt forstå at garantierklæringer er formuleret som de er -det er ren jura. Noget helt andet er hvordan de enkelte firmaer forvalter dem. Jeg arbejder til dagligt for en større producent af byggevarer og jeg vil mene at vi er RET large mht at imødekomme folk på deres reklamationer, også selvom vi, juridisk set, ofte kunne afvise dem. Hvordan KIPA forvalter deres 10 års garanti ved jeg ikke, og jeg håber da heller ikke at få behov for at finde ud af det!

Tak for en god diskussion:-)
Nixen.

Garantier på byggevarer ud over 5 år er stort set meningsløst. Og hvis garantien skal være længere skal der følge sikre penge med. Altså bankgarantier osv.
Dels er der ikke særligt behov for dem, dels er de overordentligt svære at håndtere og dels giver de falsk trykhed.

Derimod er det langt bedre at den enkelte ejendomsejer selv vurderer om han/hun evt. vil forsikrer sig når leverandørens garanti udløber!

Kik tilbage i historien og se hvad der sker når det går galt. Scanglas i 70'erne, tegsstenstage i 80'erne, eternittage i 90'erne. Producenterne erklærer sig konkurs og der er ingen eller kun beskeden erstatning til de skadelidte!
Det samme vil ske osse i fremtiden!
Selv 'nixen'.

Jeg har dog aldrig hørt om producenter, hverken af vinduer eller hvilken som helst andre produkter, der ligefrem stiller en bankgaranti for deres varer i deres garantis løbeperiode. Det er jo fuldstændigt vanvittigt at forestille sig at de enkelte vinduesproducenter skulle betale for dette. Vinduesproducenterne har endda været så fornuftige at samle sig i en brancheforening, der kan tage sig af en sådan fælles kautionering, hvis den enkelte producent skulle være ude af stand til at honorere et reklamationskrav -det er langt fra alle brancher der har en sådan ordning.
I tilfældet KIPA har fabrikken desuden eksisteret siden '68 -faktisk 5km fra min hjemby, så jeg VED den har ligget der, lige så længe jeg kan huske. Derfor er jeg tryg ved at de også er der om 10 år og det er den bedste garanti jeg kan få (når jeg nu ikke kan få en bankgaranti!).

Jeg gentager: jeg vil hellere have en 10 års udvidet, garanti, end kun en 5 års DVV garanti, og især eftersom prisen ikke er højere for et KIPA vindue end for et tilsvarende produkt der 'kun' er dækket af DVV's garanti.
Annonce
Så har du simpelthen ikke hørt ordentligt efter.

Start med AB92 §6!

Men iøvrigt selv tak for en god diskussion - som slutter her!
Det handler ikke om at høre efter, men om at have fakta i orden:-) Jeg er bygningskonstruktør, så jeg har tærsket en DEL AB92 og du jeg vil på en pæn måde sige at du er helt galt afmarcheret!

Punkt:
1. AB92 har INTET at gøre med dit private køb af produkter. Kun hvis du entrerer en tømrer til at sætte dine vinduer i, kan du lave en aftale efter dette regelsæt -også selvom AB92 primært er beregnet på to professionelle aktører (bygherre og entreprenør). Husk på at købeloven bliver sat ud af kraft hvis aftaler indgås på dette grundlag.
2. §6, stk. 3: Sikkerheden (bankgarantien) svarer til 10% af entreprisesummen ved 'leverancer som præsteres i fuldt færdige rater' (eks. hvis en tømrer udelukkende skal montere færdige elementer som vinduer).
3. §6, stk. 4: Sikkerheden nedskrives til 2% af entreprisesummen efter 1 år.
4. §6, sk. 5 Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet.

Der er selvfølgelig undtagelser til ovenstående, men pointen er: du kan IKKE sammenligne den 10 års produktgaranti KIPA yder (næsten) uændret i 10 år, med reglerne i AB92. Reglerne om sikkerhedsstillelse har udelukkende til formål at sikre at begge parter (bygherre og entreprenør) kan opfylde deres betalings- og mangelafhjælpnings-forpligtelser. Hvis vi for et øjeblik fantaserede os til at disse regler også gjaldt for byggevareproducenter som skulle stille bankgaranti overfor hver ENESTE kunde, så overvej dette:
-
Hvis en entreprenør har 30 byggesager kørende med løbende nedskrivning af bankgarantier, hvor mange bankgarantier skulle Rationel så oppebære??! Svaret ville være i hundredevis, måske tusindevis -som sagt ovenfor: FULDstændigt vanvittigt!!

Men fedt at en sådan diskussion kan få en til at genopdage noget lærdom:-)
Langt hovedparten af alt byggeri i DK udføres med AB92 som kontraktgrundlag.

For den milliardværdi disse kontrakter måtte have, alene for private bygherrer, stilles der garantier som anført i AB92.

Hvorfor du mener at det ville være vandvittigt at f.eks. Rationel skulle stille garantier for deres produkter på samme vis som entreprenører kan jo være svært at gætte på!

Det skal dog siges at Rationel givetvis har en eller anden form for produktansvarsforsikring. Men helt hvordan det system virker ved jeg ikke!

Over and out!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også