Tagpap belægning uden brænder

Jeg skal lægge nyt tag på en mindre garage. De gamle brædder er møre, så der skal lægges nyt tagkrydsfiner på. Taget har 2 flader til kip, og fladerne har en hældning på ca. 15 grader.
Jeg har valgt at ville bruge selvklæbende tagpap, da jeg ikke har rutine i at brænde - og der skal kun ét lag på.
Endvidere mener jeg banerne skal lægges på langs, altså flugte med tagrenderne.
Jeg søger især råd om: Tagpaptype, og om det kan lægges i et lag, direkte på tagkrydsfineren, men andre fif er meget velkomne, også mht. pris. 
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja jeg kan på ingen måder anbefale tagpap der ikke skal brændes på, og der er ingen garanti på enkeltlags løsninger, hvis du bestiller det ved et tagdækningsfirma.
Jeg har prøvet Adeso fuldklæbende tagpap. Det var faktisk lidt besværligt (i hvert fald de første par baner) at styre. Men det fungerer ret godt ellers.

Dog er prisen også rimelig dyr - det koster små 900 kr for 10m overpap.

Se lidt mere her:
http://www.etommerhandel.dk/logoarkiv/dok/adeso_0807.pdf
Det er mig der oprettede spørgsmålet.
Jeg har nu fået lagt tagpap på omtalte garage.
Det blev Adeso selvklæbende tagpap jeg valgte - og kun et lag.
Først fjernede jeg det gamle tagpap og møre brædder. Derefter lagde jeg 18 mm. tagkrydsfiner, som blev grundet 2 gange med en tjæregrunder - husker ikke navnet.
Endvidere kom der nye vindskeder og alu-tagfod og nye tagrender.
Der var en grundig vejledning i hvordan man lægger det, og den viste sig at holde. Som en detalje, havde jeg egentlig tænkt at rulle banen ud, og derefter rulle ½ delen sammen igen - fjerne beskyttelsesplasten, og så rulle den på.
Men den holdt ikke, for når man ruller tilbage rammer den ikke nøjagtig samme sted hvor den ellers lå. Så vejledningen med at rulle ud, og bøje ½ delen op på langs, trække ½ delen af plasten af, og så folde pappen ned, er måden - synes jeg. Hæft evt. med nogle få papsøm, så bane ikke skrider - og er sømmene ikke slået helt i, kan de nemt trækkes op igen.
Det var ved at blive et foredrag - men tak for inputt og interesse - håber andre kan bruge noget af det. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis