Trægulv: Dampspærre ?

Hej

Vi skal have lagt trægulv på ca. 200 kvadratmeter gulv. I stueetagen er der støbt betongulv med vandbåren gulvvarme. Den underliggende isolering består af 45 cm. styropor/flamingo. På 1. sal er der 22 cm. betonhuldæk, 12 cm. styropor, og så støbt betongulv med vandbåren gulvvarme.

Jeg vil på 1. sal gerne have hævet trægulvene en smule, så jeg vælger at benytte underlagsplader af typen No Noise. Det skulle være velegnede til gulvvarme og det er ok, at lægge 7 mm. + 4 mm.


Det fleste steder kan jeg så både læse og høre, at der skal lægges dampspærre på betongulvene inden underlagspladerne og selve gulvet (Tarkett Tango egeplank 13 mm. bliver nok valget). Jeg er dog stærkt i tvivl om, hvorvidt det er korrekt at udlægge dampspærre. Først og fremmest har jeg svært ved at se, hvor fugten skal komme fra. Der har været varme på huset i 5 måneder.

Jeg frygter, at evt. kondens eller lignende bliver "fanget" under dampspærren, og giver anledning til skimmelsvamp. Er det en teori, som holder, vil jeg nok hellere have, at trægulvet optaget fugten og afgiver det til rummet.

Hvis dampspærre er nødvendigt/påkrævet, kan jeg forstå det hvad angår stueetagen, hvor der måske teoretisk kan være opstigende fugt fra undergrunden. På 1. sal, kan der som jeg ser det ikke tilføres fugt så her er damspærren måske helt unødvendig.

Er der nogen, som kan oplyse, hvad der vil være korrekt at gøre ?

På forhånd tak !

Selvbyggeren

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kommer an på om du har et effektivt kapillar brydende lag eller ej samt hvor gammel den støbte beton er. Hvis du ikke har et ordentligt kappilar brydende lag, så skal du lægge en spærrer aht grundfugt, ellers ikke. Hvis betonen ner relativ ung vil den afgive fugt (byggefugt) og du skal lægge en dampspærre...hvis betonen er af ældre dato er dene afgivelse minimal og du kan udelade spæren af dette hensyn

 Certificeret Statiker

Undskyld du spørger selvfølgelig til dækket mellem stue og 1 sal - problemet er det samme hvad angår betonen, men anbefalingerne er anderledes. Såfremt du har et svømmende trægulv er det anbefalesesværdigt at udlægge en fugtspærre!Såfremt du anvender strøgulv, skal følgende overholdes:

Inden lægning af trægulve:
Trægulve kan normalt lægges på betondæk, når betonen er i ligevægt med cirka 65 % RF.
Med en indstøbt varmekilde skærpes dette krav til 55-60 % RF.
Trægulve er fugtfølsomme. Inden lægning skal alle processer, der kan tilføre bygningen fugt (fx murer- og malerarbejde) – bortset fra slutbehandling – være afsluttet.
Den relative luftfugtighed skal desuden være på et acceptabelt niveau – helst under 65 % RF, som er trægulvleverandørernes normalt anvendte fugtgrænse. Gulvvarmeanlæg, som er i drift, skal afbrydes mindst to døgn før lægning af trægulvet.

Det er vigtigt, at gulve lagt på strøer er tørre ved gulvlægning.
Hvis der ikke anvendes ”ovntørrede” brædder (dvs. med cirka 8 % fugtindhold), skal der inden lægning sikres et tilsvarende lavt fugtindhold på anden vis. Hvis der anvendes fugtige strøer/bjælker, vil gulvvarmen medføre kraftig udtørring – og dermed svind.
Dette indebærer risiko for, at gulvbrædderne ikke ligger tæt til strøer eller bjælker, som herved kan gnide mod skruer eller søm og medføre generende knirken. Fugtindholdet i træbjælker og strøer skal ved lægningen – ideelt betragtet – have samme fugtindhold som gulvbrædderne, dvs. 8 ± 2 %.
I praksis anbefales, at fugtindholdet højst er 12 % i strøer og 13 % i bjælker - og ingen enkeltmålinger må være over henholdsvis 14 % og 15 %
Ved levering vil træet ofte have et fugtindhold på op til 20 %.
For at undgå risiko for problemer skal der derfor sikres tilstrækkelig tid i byggeprocessen til, at strøer kommer i ligevægt med rummets temperatur- og fugtforhold.

 Certificeret Statiker

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også