hjælp renovering af gammelt skab

Hej, jeg har et gammelt skab som jeg gerne vil sætte i stand, hvis muligt,
jeg ved ikke hvilket træ det er lavet af, ej heller hvordan det bedst laves..

jeg har taget et billeder af træet og skaden, håber de er gode nok?



















3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tmadsen

Allerførst velkommen på LDS.

Det er et fint skab, hvor gammelt det er tør jeg ikke gætte på, vanskeligt at vurdere, men det er da finer på de store flader vil jeg efter bedste evne mene.

Dit skab er lavet i bejdset lakeret egetræ/finer på de store flader, jeg kan se det fordi der er hvidt hvor der mangle nogle små stykker som måske kan "luses ud" lægges nye stykker i, men det er vanskeligt at lave uden det bliver synligt af en amatør, mener hermed finer-arbejde/bejdse og lak.

Trykmærker kan måske dampes op igen, men det ved en møbelsnedker meget mere om end jeg.

Er det et møbel du er meget glad for ville jeg måske nok overveje at kontakte en møbelsnedker, derved får du det allerbedste resultat, men det vil koste noget at få det til at blive fint igen.

Prøv at tænke lidt på dette inden du begynder at forsøge at lave det selv.

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.

hej maskinsnedker, tak for velkomsten, samt det veluddybende svar,
skabet er eftersigende fra 1930 og som du nævner,
så er indersiden fineret og resten massivt træ? (fortalte den forrige ejer)

jeg købte skabet for at sætte det i stand, jeg har selv bygget et par skabe og ligende
(på ren hobby plan) alle er dog blevet solgt, selvom det ikke var meningen da jeg startede
med at bygge dem, men venner/bekendte der kom forbi, har åbenbart syntes godt
om hvad jeg har lavet (er dog aldrig selv blevet helt tilfreds)

en i familien har et skab der minder lidt om det jeg har, bare noget mindre og meget lysere i træet,
er også sikker på at det er lavet af noget andet træ,
men det har også en revne som dette skab, det går dog fra toppen og næsten ned til bunden af skabet,
det ser ud som det er lavet med noget lim af en art, der er fyldt i revnen og står man bare en god
meters penge fra skabet kan det næsten ikke ses.

på dette skab er der 3 revner, på den samme side, ned langs siden,
den øverste måler 63cm. og er den som kan ses på billede og "siderne" på revnen
buer ud af fra overfladen,
den midterste revner måler ca. 30cm. og buler ikke ud og er heller ikke særlig dyb,
den sidste og laveste revne er ikke særligt dyb og måler ca. 26cm.
derudover er en masser små revner/ujævnheder,
men det hele er kun på den ene side, resten af skabet er der ikke nogen revner på,
(jo i top pladen, men det har jeg styr på

"Trykmærker kan måske dampes op igen, men det ved en møbelsnedker meget mere om end jeg."
ved du om det er noget man selv kan rode med (på amatør hobby plan) eller kræver det noget mere?


de 3 ting hvor jeg er mest på bar bund med, er:

1: revnerne ned langs den ene side.
2: mærker fra gamle hængsler og de plader der sad ved nøgle hullet mm.
3: de små stykker der mangler her og der som du skriver "måske kan "luses ud" lægges nye stykker i"

mine tanker:

1: slibe forsigtigt og så lidt som muligt på den store revne, så den igen bliver plan med overfladen,
og så fylde revnerne med ???
men så kommer problemet med farven som vil være mere tydelig end bare en smule.

2: ingen ide overhoved.

3: den ide som du kom med, men hvordan gør man bedst det,
der skal man vel have fat i samme type træ andet steds, det bliver jo et problem i sig selv?
(min første tanke var enten at fylde “hullerne” ud med noget, eller bare finde en brun farve
der passer til farven på skabet, men “hullerne” vil stadig være der og det vil genere mig i længden.

Skrevet af maskinsnedker på 08 maj 2012 21:00
Tmadsen.

For at tage det fra en ende af, trykmærke:

Du kan jo prøve med et opvredet stykke klæde og et strygejern, hvis det er finer, eller hvis det er masivt træ kan du lime en lus i, jeg ved fra f.eks. fyrretræ kan det lade sig gøre at "redde" et trykmærke, men om det andet kan lykkes kan jo kun komme an på en prøve, du risikere så at du måske gør det værre, andet kan jeg ikke se er muligt.

1: du kan måske bruge en stang chellak og smelte det i og i en farve som passer, du kan bruge en loddekolbe til at smelte det i revnen.

Der er ikke andet for end at forsøge at lægge finer i hvor der mangler en flig, brug et meget skarpt slebet stemmejern (som et baber'-blad) så lille som muligt og lime et tildannet stykke finer i og  give det bejdse/farve så det "rammer" farven og derpå give det lak, men igen en udfordring?

Hvilken lak har dit skab fået fra ny af?

Når det er så gammelt som du skrive er det højest sansynligt sellulose-lak, men det er endnu et gæt, så det er absolut ikke ligetil at restaurere et sådant møbel så det ikke kan ses.

Mange gæt fra min side som du ser, det er alt andet nemmere hvis man står over for emnet at vurdere hvordan det kan gøres. (& understreger jeg ikke er møbelsnedker så i aller bedste mening)

Jeg ved ikke om dette kan hjælper dig, men det er det bedste jeg kan komme i tanke om.

Held og lykke med det.

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis