Vi har et skab under vores kældertrappe, hvor vi opbevarer øl og vand. Jeg har nu fået den skøre ide at lave døren til skabet om til et "pengeskab" fra gode gamle Franz Jaeger, Berlin.
Så begynder jagten efter et håndhjul eller krydshjul som jo skal sidde midt på lågen, for at kunne få det til at ligne en rigtigt pengeskab. En hurtig søgning efter et sådant hjul, ville hurtigt sætte mig 200-400 kr. tilbage.
Se det er lidt mere end jeg vil ofre på sagen, så spørgsmålet er om der er nogen der ligger inde med sådan et hjul (og vil af med det), eller har en god ide til hvordan det kan skaffes til en rimelig penge ?
Alternativt kunne man måske lave et i træ, da det jo ikke skal bruges til andet end at hive i for at åbne døren. Men da jeg ikke er i besiddelse af en drejebænk og ikke mener at mine evner som "snitte-emil" er tilstrækkelige, kunne jeg bruge lidt hjælp med en god ide.
På forhånd tak.
Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...