Nyt tagkonstruktion uden at fjerne loftet

Hej allesammen

Vi har længe gået og tumlet med et projekt. Det vil sige at vi faktisk slet ikke er gået i gang endnu, men er stadigt på tegnebrættet. Vi vil gerne lave følgende:

Vores nuværende tagkonstruktion er ca. 20 graders hældning med tagpap og huset er lidt L-formet. Vi vil gerne have lavet høj rejsning uden gavle (helvalm) og med tegltag (væggene kan godt bære). Desuden vil vi gerne have lavet udhæng over terrassen så taget bliver firkantet og ikke L-formet som huset, hvilket giver mere plads ovenpå. Udhænget over terrassen skal naturligvis understøttes med en stople.

Vi har haft over 15 håndværkere ude at kigge på det, men de fleste vender aldrig tilbage. En af de håndværkere der faktisk er vendt tilbage påpeger nu, at såfremt loftet sidder fast i de nuværende spær skal loftet også fjernes, et loft som lige er blevet restaureret med stuk, rosetter og hele pibtøjet.

Jeg mindes at en af de andre håndværkere sagde, at de ville genbruge de gamle spærhoveder og lægge den nye konstruktion ovenpå. Kan man godt save de gamle spær af og stadigt beholde loftet og derefter lægge nu konstruktion ovenpå?

Mvh

Jesper
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du sætter vel bare de nye spær ved siden af de gamle? Kan ikke se det skulle være det store problem for en tømrer at regne ud, men måske har du ikke formuleret dine ønsker godt nok. Har du lavet en skitse?
Det er da rigtignok også en noget "special" løsning.

Fordi den jo ret beset ikke tilfører huset noget af videre værdi. (Salgsmæssigt ihvertfald)

Men bortset fra det så kan det vel nok laves. Ved simpelthen at bygge ovenpå de eksisterende spær. Der hvor der skal være helvalm skal der så skæres af eksisterende spær og oplægges såkaldte skiftespær.

Jeg kunne godt forestille mig at tømrermestrene flygter. For det første er der nok ikke mange der rent faktisk kan lave en sådan tagkonstruktion. (Husk på at de normalt bare ringer til en spærfabrik og bestiller spær - med det hele). Dernæst er der sikkert ikke mange der tør give en pris på den slags arbejde. Fordi det jo næsten er umuligt at overskue hvor mange timer der vil medgå.

Må jeg foreslå at du istedet bygger en etage ovenpå. Prisen vil blive henad den samme >)
Jeg må desværre ikke bygge en etage ovenpå. Jeg må kun udnytte tagetagen - som lige nu er ubrugelig.

Jeres meninger stritter lidt i hver sin retning. Der er ingen af de andre tømrerfirmaer der har nævnt dette, hvilket jeg synes er mærkeligt hvis det er et problem.

Jeg har lavet en skitse, men den er ikke særlig detaljeret.
Men det er nu også svært helt at forstå hvordan den eksisterende tagkonstruktion er bygget. Saddeltag, ensidig hældning. Husets alder og stilart osv.?
Men en udnyttet tagetage, (høj over), kunne vel så være en "profitabel" mulighed.

Iøvrigt er det måske en arkitekt du i første omgang skal have fat i. Som kan lave et projekt som gør det nemmere for tømrermesterne at give pris.

Endelig er foto & tegninger jo altid godt.
Det er da ikke så svært, hvorfor har de så store problemer med det, det er da lige til, og spærfabrikken laver da bare valmspær, frem for keler og og stikspær, så kommer i også nemt over det med at få båret spærfødderne ved gavlene.

Det er da bare at rejse den nye spær ved siden af de eksisterende spær, sømmen spærfødderne sammen, også fjernes den gamle tagkonstruktion efterfølgende, excl. spærfødderne selvfølgelig.

Som jeg forstår det, så vil i lave tagkonstruktionen bredere, så i slipper for at lave den vinkel på fremover, og derved trække taget udover facaden som giver den overdækkede terrasse, dette laves nemt med limtræ og stålsøjler.
Annonce
Hej Koluda

Jeg er helt enig. Det burde ikke være så svært. Vi skal dog ikke have gavle som du skriver, men 45 grader på alle fire sider.

Jeg afventer nu et tilbud fra en håndværker som sagde det ikke var noget problem.
Ja, det var selvfølgelig afvalmede "gavle" jeg mente...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis