Jeg har lige sakset følgende linier fra en oldgammel kogebog. Der
var også sider om byg, havre og boghvede; men her nøjes vi lige
med kulturen fra dengang i 1930érne.
m.v.h. Emil
Grød.
Grød er den primitiveste Maade at tilberede Korn-
sorter paa; ethvert Folkeslag er i Begyndelsen Grød-
ædere. Endnu i Dag kender 3/5 af Menneskene ikke
Brød, men lever af Grød af Ris, Majs, Byg, Havre, Hirse
o.s.v.
Det var en tidlig Opdagelse i Menneskenes Historie, at
det umalede og ubagte Korn daarligt fordøjedes. Kun ved
lang Tids Tilvænning er Mennesker i Stand til at fordøje
mere end ganske smaa Mængder Cellulose. Det hele Korn
passerer Tarmkanalen i omtrent uforandret Tilstand. For
at faa Udbytte af Kornets æggehvide, Stivelse, Vitaminer
og Mineralier, maa Cellulosevæggene sønderdeles enten
ved Maling eller ved Kogning.
De danske Komsorter, der især anvendes til Grød, er
Byg, Havre og Boghvede. Det er ikke moderne
at koge Grød af groft Rugmel eller groft Hvedemel, eller
- endnu bedre - af Blandinger heraf, men det kan i høj
Grad anbefales, da disse Retter er meget sunde og vel-
smagende.
Rugmelsgrød burde være en meget billig Ret, da et
kg fra Møllen koster 23 øre Kiloet. Det fordyres ufor-
holdsmæssigt i Mellemhandelen, fordi Efterspørgslen er
saa ringe, at Fordærveligheden stiger. Noget lignende
gælder Grød af groft Hvedemel.
Alle de hvide Gryn- og Melsorter, der ogsaa anvendes
til Grød, overspringes i denne Bog, da de ikke stemmer
med Sundhedsprineiperne.
Valsede Gryn af baade Byg og Havre kan faas i løs
Vægt; de har den Fordel, at Kogetiden er kort, men ved
Valsningen har de tabt Aroma. De hele Gryn smager be-
tydelig bedre, de kan udblødes i Forvejen og koges i Hø-
kasse, da B-Vitaminerne godt taaler dette. Valsede Gryn
er dampede, altsaa ikke raa -.
Grød er paa Grund af Slimstof sundt for Maven, men
Grød alene duer ikke undtagen i korte Perioder. Mælk
er et nødvendigt Tilbehør til Grød, og naar man i gamle
Dage i nogle Egne fik Grød tre Gange daglig, fik man
ogsaa Mælk tre Gange daglig; det er et Hovedpunkt, som
man ofte glemmer, naar man taler om Grødens Sundhed.
Grød og Brød alene er ensidig Kost, Grød med Mælk til
er langt bedre, ja det er et fuldkomment Maaltid, hvis
Mælken er nymalket, saa indeholder den nemlig ogsaa
C-Vitaminer; hvis Mælken er Bymælk, der har været om-
hældt paa et eller to Mejerier og er transporteret lange
Veje, har den mistet C-Vitaminerne (selv om den har be-
varet alle de andre vigtige Værdier), og saa maa man
tilføje lidt Frugt, Citronskal eller Hvidkaal, som
brugtes
i gamle Dage), for at Maaltidet skal være komplet, dvs.
indeholde alle Vitaminer.
Koger man Grød eller Vælling med Mælk, skal man
huske følgende Regler: 1) man skal skylle Gryden med
vand og lægge en Smørklat i den, før Mælken kommes i
ellers brænder den lettere paa, 2) hvis Mælken alligevel
brænder paa, maa man ikke røre om, men straks hælde
den over i en ren smurt Gryde, 3) man maa først tilsætte
Salt 2 Minutter før Maden serveres, ellers skiller
Mælken.