Opskriften på en støttemur - eller?

Hej,

Vi skal have etableret en støttemur på 35-38 meter i ca 90 - 110cm højde.

Jeg har læst mig frem til hvordan man bygger en støttemur, og mener at have fundet opskriften; dog ville det være rart, hvis nogen kunne bekræfte min opskrift.

1. Grav en rende til fundamentet. Den skal til frostfri dybde;  90 cm.

2. Læg stabilgrus 0-32mm, og stamp for hver lag af 10cm, stop 10-15cm før grundplan.

3. Sæt første række fundablokke (H-model, med hul i midten) til afmåling, og bank 1,5m lange 10mm tentorstål stænger i, én for hver sten, sådan at toppen af stålstængerne flugter med/svarer til højden af støttemuren.

4. Fjern rækken af fundablokke, og støb fundament i beton; plan (brug af vatterpas) og læg første sten i den fugtige beton.

5. Når det er hærdet (1-2 dage), mures de næste rækker af fundablokke på, med almindelig beton som fuge. Hver sten lægges i halvforbandt, og forskydes 1.8cm bagud for hver række, herved opnås tilstrækkelig hældning (7 grader over 1m).

6. Når støttemuren har nået sin højde fyldes den med flydende beton.

7. Der lægges en fiberdug bag støttemuren, og op af jorden bagved, så der dannes ét U med en bredde på 20cm, der kan fyldes med løs Leca, og lukkes på toppen; 20 cm under plan. Der fyldes stabilgrus i bag fiberdugen mod jorden, til 20cm under plan. De resterende 20cm fyldes og planes med jord.

Jeg ved der skal etableres dræn, og at det optimalt skal lægges under fundamentet; men vi har ingen steder at lede vandet hen, da hus og kloak mm. ligger oppe på 'skrænten'. Jeg har derfor tænkt at lægge dræn ud gennem støttemuren, så rørenes udmunding ligger 10cm over jorden, og så lægge drænrøret inde i fiberdugen med de løse Lecasten.

Kan ovenstående lade sig gøre? Vil det holde?

Nogle gode råd?

Håber I kan hjælpe.

Med venlig hilsen
Ronni
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville bygge muren op uden mørtel, men med tentorstål vandret fot herandet skifte og så bare støbe det hele.

Muren skal selvfølgelig hælde bagud, men det bliver pænere uden forskydning.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis