Hvilken luft-til-vand varmepumpe (og hvilket mærke)?

Hejsa,

Vi overvejer at udskifte vores gamle oliefyr og erstatte det med en luft-til-vand varmepumpe.

Huset er på 140 m2 og vi er 2 børn + 2 voksne. Der er gulvvarme på ca. 1/4 del af arealet.

Hvad skal man installere (mærke/model). Jeg har siddet og kigget lidt på listen her: http://www.goenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/produktlister/indeklima/find-luft-til-vand-varmepumpe

Jeg kan ligesom lure at det handler om en så høj COP-værdi som muligt (selvfølgelig uden anlægget bliver alt for dyrt at etablere), men der er garanteret nogle mærker/modeller som man bare skal holde sig fra, ligesom der er nogle rigtig gode mærker/modeller imellem.

Hedder det Bosch, Vølund, Viessmann, eller hvad?

M.v.h.
Morten :-)
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Allerførst:
Er dit hus rigtigt godt isoleret ?
Er dit varmesystem klar til lavtemperatur i stedet for højtemperatur ? 40 grader isf 65

COP-værdi er kun til sammenligning

Brug evt denne beregningmodel til dit eget OVERSLAG..- det er ikke endeligt korrekt... 
http://www.jordvarme.dk/varmeberegning/beregn-selv.html
Og få så fat i en der ved en masse om det....
Og en instalatør der ved hvad han/hun har med at gøre (og der smuttede så alle de "billige")

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Jeg har et Daikin Altherma luft/vand anlæg http://www.daikinaltherma.dk/

Det er knapt 2,5 år gammelt og kører rigtig godt. Jeg varmer et nyt hus på 150m2 op med gulvvarme. Jeg kører med en fremløbstemp. På ca. 30 - 35 grader. Derudover har vi en 200 liter varmvandsbeholder på anlægget også.

Et Altherma anlæg ligger i den dyre ende. Kvalitet koster. Vi gav kr. 96.000,- inkl. Moms og installation.

Jeg kender et par stykker mere der også har anlæg magen til vores.

Du er velkommen til at komme forbi Jyllinge for en fremvisning.

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Tak for svarene. :-)

Jeg har i mellemtiden også fået læst lidt anbefalinger m.m..

Til at starte med, så er vores hus fra 1930'erne, men vi har efterhånden fået det ret godt isoleret (hulmur, nye vinduer, loft, nyt gulvvarme). Jeg kan ligesom forstå at luft-vand er bedst til gulvvarme, da fremløbstemperaturen ikke behøver være så høj i gulvet som i en radiator.

Hvis der skulle være nogle steder hvor det måske kan halte lidt, så er det fordi vi har 3 værelser på 1. salen som er opvarmet med radiatorer (2 børneværelser og 1 soveværelse).

Jeg prøver lige i nogle dage at sænke fremløbstemperaturen til omkring 40-45 grader på vores nuværende anlæg for at se hvordan det går.

Hvordan er det med brugsvand? -- Sidder der en "dypkoger" i vandtanken i en luft/vand-pumpe, for ellers kan der vel ikke opnås en temperatur fri for bakterier, som man samtidig kan vaske op i?
I vores Altherma-anlæg er der el-patron både i varmtvandsbeholderen og til opvarmning af vand til gulvvarmen. Begge er primært beregnet til at kunne kører i nødstilfælde, hvis selve varmepumpe systemet skulle svigte, så man ikke er helt uden varme, inden en kølemontør kan komme ud næste dag.

I varmvandsbeholderen har jeg en temp. På 45 grader som varmepumpen opvarmer. For at undgå bakterier er systemet programmeret til at det hver fredag aften klokken 23 tænder for el-patronen og hæver vandets temp. Til 60 grader i en lille periode. Derved er systemet sikret, så der ikke opstår bakterier i beholderen.

Systemet passer jo sig selv og indtil videre har vi ikke frosset

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Jeg kan tilslutte mig Weizos anbefaling af Althermaen.

Jeg er meget glad for den vi har.
I huset har vi 50/50 af gulvvarme og gamle radiatorer.

Jeg har en fremløbstemperatur på 40 grader.
I vores store køkken/alrum/stue, sidder en luft/luft til at supplere i de kolde perioder. Det har været nødvendigt de sidste to fimbul-vintre! (Det skal siges at jeg har 6 m. punkterede vinduer og en tynd træydervæg med 50 mm isolering i stuen)

Jeg har set min varmepumpe køre kompressordrift ned til -17.5 grader. Uden elpatronen slået til.
Og da det frøs 23 grader, slog den lille elpatron til.

Jeg har så valgt at hæve temperaturen på vandet hver fredag til middag, istedet for søndag midnat, som blev anbefalet af Grossisten. (Det kommer dog helt an på hvornår man helst vil have ekstra varmt vand.)


Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Annonce
Ja, her tager fruen det længste og varmeste bad lørdag morgen!

Jeg har prøvet at forklare hende, at selvom vandet er blevet billigere at opvarme, er vandet stadig dyrt!

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Jeg kan se at de har lavet et højtemperatur-anlæg:

http://www.daikinaltherma.dk/solutions/renovation/high_temperature/default.jsp

Er der nogle der kender noget til det. Synes ikke rigtig der er så meget info på deres hjemmeside om det. Måske man skulle køre forbi Tempovej og se nærmere?
Jeg er ikke helt inde i det nye anlæg. Men jeg skal da prøve at slå lidt forstand i det i morgen eller sår'n.
-Jeg er trods alt kølemontør med salg og service af disse anlæg ;-)


Weizo: Min kære kone sagde også "Det kan godt være at jeg tager et langt bad, idag. Men det er jo gratis varme vi bare skal have brugt..."
-Og så er det svært ikke at begynde at græde...

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Hahaha... :-)
Hehe...

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis