Græsk musaka

Hvordan laver man græsk moussaka?.
venlig hilsen Kenneth Frederiksen

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Bruger Knorrs udmærkede færdigpulver ;-) og dertil kartofler og fars...
AARGH!
Jeg ved ikke hvem denne Herr Knorr er, men han burde forlængst være stillet for et tribunal, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden!
Mage til hæslige ersatz-produkter skal man heldigvis lede længe efter.
--

Mikael Fauslund

Jeg ville også holde mig lang væk fra pulver pakken...
den kan ialletilfælde ikke hamle op med denne opskrift, som stammer fra
bogen "Spis på Græsk" Prøv den !

Græsk Moussaka - ca. 4 personer.

2 store auberginer
1 løg
1 fed hvidløg
3 tomater eller 1 spsk koncentreret tomatpuré
( dåsetomater kan sagtens bruges ! )
500 g hakket okse-og/eller lammekød
1/2 kop vand
salt,peber
1 knsp. kanel
100 g revet parmesanost
1/2 kop rasp
olie til stegning

Til saucen :

4 spsk smør
4 strøgne spsk. mel
1/2 l mælk
3 æg
salt & lidt reven muskatnød

Skær auberginerne i skiver, og læg dem i letsaltet vand ca. 1 time.
Derved trækker de bitre smagsstoffer ud.
Skyl dem derefter i koldt vand, og steg dem gyldne i olie.
Løget pilles, og hakkes fint. Hvidløgsfedet pilles og hakkes.
Tomaterne skoldes, flåes og hakkes fint.
Varm olien i en gryde, og kom det hakkede kød i, sammen med løg, hvidløg,
tomater, salt, peber & kanel.
Bland det hele godt, og lad det snurre for svag varme under låg,
i ca. 30 min.
Tag gryden af varmen og rør halvdelen af parmasanosten i blandingen.

Smelt halvdelen af smørret, til saucen, i en kasserolle, rør melet i- og
varm op under stadig omrøring. Tilsæt mælken lidt efter lidt, under stadig
omrøring, til saucen bliver "flødeagtig".
Tag gryden af varmen.
Pisk æggene sammen, og tilsæt salt og revet muskatnød.
Æggeblandingen røres i saucen, inden resten af osten røres i.
Drys et ovnfast fad med rasp, og læg halvdelen af de stegte auberginer i.
Herover fordeles kødblandingen, som dækkes med resten af aubergineskiverne.
Ostesaucen hældes over, og fadet stilles i en forvarmet ovn ved 200 grader i
ca. 35 min.

Serveres med grøn saltat & fetaost.

*God fornøjelse *

MVH
Kirsten
Annonce
Det vil jeg også , SHAME ON YOU!
JB

Hej Kenneth
Det findes der vist lige så mange opskrifter på som der findes på
frikadeller, men her er en "almindelig" en:
3 løg
2 fed hvidløg
½ dl olivenolie
600 g. hakket okse eller lammekød
½ dl tomatpure
1 dl bouillon
salt og peber
3 auberginer
endvidere:
4 æg
4 spsk Maizena
4 dl bouillon el. vand

Kom halvdelen af olien i en gryde og svits løg og hvidløg. Tilsæt det
hakkede kød og når det har fået farve tilsættes tomatpureen og bouillonen.
Lad saucen koge
Skær auberginerne i tynde skiver og steg dem kort i resten af olien på en
pande
Læg kødblanding og auberginer lagvis i en bradepande. Læg folie over og sæt
det i ovnen ved 200 gr. i 35-40 min.
Pisk æg, maizena og bouillon sammen og hæld det over retten. Lad retten bage
videre i 20-25 min, så skulle æggene være stivnet.
Spises med godt brød og salat.
MVH Rikke

Nå ja hvis man har travlt såå :-)

Et lille tip: Enhver moussaka-opskrift bliver voldsomt forbedret hvis
man blander hakket feta og oliven i sovsen - det kan endda gøre selv
en pulver-moussaka spiselig!

Kvan.
Nej nej og tre gange nej!
Hvis man véd, man får travlt, så laver man sovsen aftenen før. Det
bliver den såmænd kun bedre af! Hvis man ved, man får travlt hele
ugen, så lav den søndag formiddag og frys den ned til den skal bruges
om fredagen. Det vil stadig være *langt* bedre end at henfalde til at
bruge pulver.

Og lad være med at tro på tv-reklamerne: en pige der kan scores ved
hjælp af Knorrs Bèarnaise er alligevel næppe noget værd i sengen! ;-)
--

Mikael Fauslund
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis