Så er solcellen fast monteret nu.

Sidste år skrev jeg om en lille solcelle på 5 W som jeg prøvede her I Forum:
http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/166404 - og der kom mange gode kommentarer - tak for det.

Det har virket fint (sommer 2011) med midlertidig montering med gaffatape og ledning til cigarettænderen - og jeg har selv lært lidt mere om solceller. Derfor så er den blevet fast monteret nu.

Her er en kort beskrivelse af hvordan det er monteret og hvordan den virker på en lille båd.

Solcellen er en lille 5 W solcelle på ca 35 x 35 cm – leveret lige til at sætte direkte på batteriet med små klemmer. Pris var 495 kr.
Den erstatter en lille fast strømforbrug på 50-100 mA, når båden ligger i havn – og holder akkumulatoren ret godt opladet, bare der er noget sol/lys himmel. Formålet er at vi undgår landstrøm og ladeapparat – altså er det nemmere at gøre klar til tur / rigge af efter tur.

Fast montering nu: Solcellen er lagt på noget skum, vandret ovenpå ruftag, og limet fast med secomastic i kanterne, så der er lidt luft under. Ledningen går direkte til akkumulator uden nogen styring – der er en 1A sikring på PLUS lige ved akkumulatoren.
Jeg gav solcellen lidt silicone rundt i kanten af glasset sidste år, for at sikre mod at der kommer fugt ind - det er jo en hobby-model.

FUNKTION: Akkumulatoren har en spænding der svinger mellem  12,4 V og 12.65 V i dagene 2.-5. april, hvor der var blandet vejr, lavtstående sol, lidt skygge fra grene på træer.

Konklusion: Den holder akkumulaturen opladet, hvis vi ikke sejler i mindst 2 uger, selvom der er et lille strømforbrug. Den er billig, men virker OK. Hvis vi skulle være 100% dækket ind med sol-strøm, skulle solcellen måske være på 10 W.
Akkumulatoren får sikkert også en længere levetid, når den er godt opladet hele tiden - det er jo også en fordel.

Jeg kan kun anbefale at I prøver jer lidt frem - det er jo en billig måde at prøve det på.
mvh A.


To ulykker kommer sjældent alene.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ideen er god nok. Men du kan vel dårligt nok lade op til noget forbrug.. Men det er til en motorbåd hvis jeg husker rigtigt..??

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Nej den lader ikke op til forbrug af køleskab eller andet smart udstyr.
(Solcellen dækker nogenlunde et forbrug på 2,5 Ah pr døgn, og det er ikke ret meget)
Vi har en motorbåd, og når vi sejler tur, så kommer der jo rigeligt strøm fra motoren hver dag - no problem - det er kun når den ligger stille i havnen, at vi skal have dækket et lille forbrug.

Har du selv brug for strøm til køleskab mv, så skal du nok spørge nogen andre, hvor stor solcellen skal være.

Der er også nogen firmaer der har beregner på deres website.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
2,5 ah er fint.. men kommer spændingen så ikke over 13 volt hvis den ligger længe nok??

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hej Grandoldman - og Håndværkeren skrev om det samme sidste år: Hvor bliver strømmen af, når akkumulatoren er opladet.

Jeg har prøvet at forstå detaljerne i disse ting, og uden at jeg vil påstå at jeg kan forklare det 100% korrekt (det er jo både solcellens funktion og akkumulatorens funktion det handler om) vil jeg prøve:
Solcellens egenskaber er, at den uden tilslutning har en spænding på 19V, men så snart den skal levere noget strøm, falder spændingen, afhængigt af hvad den skal levere strøm til. Når det er en blyakkumulator (som til en bil - 80 Ah) så er akkumulatoren så stor, at den bestemmer spændingen i det samlede system. Den bliver ladet mere og mere op, og skal jo ikke overlades - men når solcellen er så beskeden, så kan den simpelthen ikke overlade akkumulatoren - måske fordi solcellen leverer mindre strøm når spændingen kommer op + der er stor modstand i systemet.

Såvidt jeg husker så må spændingen på en Blyakkumulator når den oplades komme op på lidt over 13 V - og den har også godt af altid at være fuldt opladet - altså ca 12,7 V eller deromkring.

Akkumulator-tip: http://www.kjoeller.com/info/batteritips.htm - meget fin information på denne web.

Hvis solcellen er større, så bliver det på et tidspunkt nødvendigt med en laderegulator, som stopper opladningen - med noget elektronik, som jeg IKKE aner noget om.
Solceller dimensionering: http://www.dansksolenergi.dk/Dimension/Dimension_batteri.shtml

Kort sagt: Jeg tror! simpelthen at den "lille = 5W" solcelle ikke leverer mere strøm, når akkumulatoren er fuldt opladet.

Er der nogen eksperter derude, som kan fortælle os noget mere?

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
hej jeg hade et stort trukbatteri på ca 240mha det er brendt sammen her i vinter jeg hade et stk haral nyborg solcelle på i 14 dage nu er der ingen kontakt med det hverken med lader eller andet
hilsen rene

renek Bæltbåden af 1887(kertemindebåd)

danmark ældste bermudarig (bermydiansk sloop rig )

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis