Råd vedr. utæt inddækning

Hejsa

Jeg har en skorstensinddækning omkring en muret skorsten, som er ca. 5 år gammel. Imidlertid er den utæt, således at jeg har indtrængende vand på loftet.
Udefra ser inddækningen fin ud, og jeg kan ikke umiddelbart konstarere hvor vandet skulle komme fra. Jeg fik sidste år omfuget skorstenens ene side (syd/syd-vest), da fugerne var lidt møre. 
Toppladen på skorstenen ser fin ud.

Jeg har haft vvs-firmaet, som oprindelig lavede inddækningen ude og kigge, og de mener den er tæt. Det kan jeg så ikke bruge til noget, da der stadig kommer vand ind. Og det irriterer mig grænseløst, eftersom de burde være eksperter i at "fejlsøge" og finde ud af hvor vandet kommer ind.

Mit spørgsmål er: skal jeg kontakte en anden vvs'er og bede dem om at tætne det, eller er det sådan en opgave, som kan tage 20 timer og ende i ingenting? Burde en erfaren vvs'er kunne gennemskue sådan noget på ingen tid?

Jeg har ingen erfaring i selv at gøre det, så jeg ved ikke hvad jeg skal kigge efter - som sagt ser inddækningen (zonk/wakaflex) fin og tæt ud.

Mvh Rasmus
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Her kommer lige lidt billeder, hvis det gør det nemmere. Jeg lægger mærke til at der på første billede er en ombukning, der ser "åben" ud, men om det normalt er sådan ved en inddækning skal jeg ikke kunne sige 





det første billede ser da ud som om at inddækningen er åben hen mod skorstenen?? normalt ville der da være en indmuret (eller skudt ind i fugen) zink/bly udover inddækningen så vand altid vil rende ned i inddækningen og videre ned af taget. her ser det ud som om at vand der rammer skorstenen vil løbe ned langs skorstenen og ind i revnen mellem inddæknng og skorsten... men det er ikke helt til at se på billedet, men umiddelbart ser det sådan ud. en nødløsning ville være at fuge revnen, men det vil kun holde kortvarigt - men kunne dog afvise/bekræfte om det var det som var galt og så skulle laves om. prøv evt. med noget udendørs byggefugemasse og så en vandslange (evt. før og efter fugning - husk at muren bør være tør ved fugning)

Træt... Meget træt af at renovere hus...
Ja, med mindre det er en blindfals til stigetrin inddækningen bagved, så er det ikke lavet  ordentligt, inddækningen skal afsluttes med indfræst indskud i skorstenen,  burde en blikkenslager dog have styr på, så er sikkert ikke tilfældet her.

Ellers ville jeg også mene den lodning  måske er sprunget, men tror mere det måske er over skorstenen at  synderen ligger.
Ok, hvis jeg forstår det rigtigt, så virker blindfalsen som afløbsrende for vandet. Og ja, det ligner noget en blikkenslager skulle have styr på, så jeg mistænker det ikke for at være en konstruktionsfejl
Men I har nok ret i, at lodningen er revnet på billede 2 - jeg synes bare det er en farlig masse vand der så kan komme igennem sådan en lille revne.

Koludabyg: når du skriver "over skorstenen" mener du så på "bagsiden" altså op mod rygningen, eller mener du oppe ved toppladen?

Et nærbillede af lodningen:


Tak for jeres svar

Mvh Rasmus
Annonce
Ja, på bagsiden af skorstenen.

Den revner vil give en mindre utæthed, og sikkert ikke årsag til den store vandindtrængen, da skorstenens mursten sikkert ville suge det meste af det ved almindelige byger, tror utætheden ligger et andet sted.
Så aftog vinden, og jeg har lige været oppe igen og sætte en lap på den lodning der har sluppet. Jeg kan ikke se andre huller, så jeg må afvente noget regn og se om det har hjulpet.

Hvis ikke, så kan forklaringen måske være, at regnen render baglæns op mod rygningen i overlægget fra rygningspladerne - jeg ved ikke hvor meget overlæg der er nemlig...

Foreløbig tak for jeres hjælp.

Mvh Rasmus
Hmm, det er godt nok længe siden, men jeg kan da fortælle, at jeg stadig har vandindtrængning. Og som du siger, Koludabyg, så ser det ud til at det kommer fra op mod rygningen.
Imidlertid kan jeg udefra ikke se, hvor problemet skulle være; skorstenen er blevet omfuget i 2011 på den side. Toppladen ser intakt ud, og afdækningen ser også intakt ud på dén side. Der er en plade, går hele vejen ind under rygningen, og under den sidder en lægte, som tydeligvis er våd. Det tyder på at vandet kommer ind mellem løskant og sten, men jeg har svært ved lige at regne ud hvordan.



Mvh Rasmus

Det er ikke vand der render ned fra rygningen af så ?
Altså vand der kommer "baglæns" fra inddækningen.
Nej, "desværre". Op mod rygningen sidder der en bukket zinkplade, som er ført hele vejen under rygningen, så det burde ikke kunne smutte den vej under. Der våde lægte understøtter denne ind mod skorstenen.
Jeg går ud fra, at det er den samme plade, der kan ses udefra, og som altså fanger vandet bag skorstenen.

Mvh Rasmus
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis