Betonfliser - svømmende på veranda?

Vi skal have renoveret vores eksisterende veranda og etableret ny ditto. Jeg overvejer at bruge almindelige havefliser 30x30, sorte, da det er hvad vi har på vores terrasse.

Når jeg siger "overvejer" er det fordi det indtil videre bare er en strøtanke - men det er billigt og vedligeholdelsesfrit.

Verandaen er en lille meter over terræn og jeg ville bygge skelettet i træ.

Den eksisterende veranda har 95x95mm stolper for hver 2. meter, på dem vil jeg montere 50x200 bjælker og på dem, som direkte underlag for fliserne, 50x100 med centerafstand 300 mm.

Siderne på verandaerne lukkes med ubehandlet, høvlet gran.

For at sikre fliserne ligger stabilt, overvejer jeg en stribe epdmbånd under og en gummisnor som fuge, for at undgå de ligger og skurer mod hinanden eller klikker når man går på dem.

Det er muligt at det hele ender med at være dyrere og mere besværligt end bare at smide nogle terrassebrædder på - i så fald vælger vi nok brædderne?

Hvad kan der gå galt, hvis det er flisevejen vi vælger at gå - hvad har vi ikke tænkt på?


mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

At fliserne i 5cm tykkelse ikke nødvendigvis kan holde som "fritbærende"

Men at ALT iøvrigt taler for at der anvendes hårdttræ som gulv på en veranda opbygget af træ. (Hvilket en Arkitekt, cand.arch - ovenikøbet med navnet Hammar inkluderet - naturligvis burde vide)

Hehe.. Naturligvis er træ det letteste og mest fornuftige i denne sammenhæng, men det har da aldrig været grund nok til ikke at prøve/tænke over noget nyt..

Det havde da også været vildt kedeligt bare at skrive, "Jeg vil lave en veranda med hårdt træ, hej hej!"

Men en 30x30 flise der spænder 25 cm, burde da kunne holde?

mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

Du kan jo nemt anstille et forsøg med de fliser. Om de kan holde!
(Men det kan jo nemt blive lidt småkatastrofalt hvis en flise knækker).

Endvidere er det mig noget i mod at lægge sten på træ. Det "virker" forkert. Som betondækelementer på limtræsdragere!

Og nu vi er igang med nytænkningen hvad er der så i vejen med hærdede glasfliser.  Gennemsigtige - eller i standardkuløren. Arkitektsort.



Ja, det er nok ikke så sjovt at træde igennem - hvis vi kommer så langt som til at forfølge idéen yderligere, skal der nok testes lidt der.

Der er sikkert intet i vejen med glasfliserne, bortset fra prisen.. desuden er vi ikke tjekkede nok til at have noget så stramt som hærdet glas på verandaen.

mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis