Bygge nyt hus lidt billigere

Hej. Min kone og jeg (mest jeg), har en drøm om at komme ud og bygge nyt hus. Jeg har en har på ingen måde håndværks snilde... Jeg kan bore en skrue skævt i en hundelort... Så det med selv at gå til hånde ved med byg, er ikke den store mulighed. Jeg har en lille idé om at hvis jeg finder mange matrialer selv, får dem hjem og skaffer de nødvendige tegninger og tilladelser, så vil vi kunne spare nogle penge i forhold til et typehus... Jeg har kigget en del på Isobyg.dk og fundet ud af at der kan opføres et 180 kvm, et plans hus i 45 cm blokke for ca 130.000 kr. her er der tale om de ydre vægge. Puds fra samme firma vil kunne gøres for ca 55.000 kr. Komplet fundament med kloak, sokkel og støbt gulv vil kunne gøres for omkring 205.000 kr. Gulve har jeg tænkt på at købe i Tyskland, da de kan fåes noget billigere dernede. Til at styre byggeriets gang har vi tænkt på at hyre en bygningskonstruktør, som håndværkerne kan ringe til. Jeg har yderligere tænkt mig at finde så meget som muligt over nethandel, for at kunne spare mere. Jeg ved jeg mangler at finde ud af en hel masse priser endnu og med dem jeg lige har fundet, vil jeg håbe at der måske var nogen der kunne hjælpe mig ved at fortælle mig om jeg er på rette vej til at få et lidt billigere hus?
29 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du ingen erfaring har med byggeri, eller kan bare en lille smule selv, så er det stort set umuligt for dig at lave de ting der selv. Det er dømt til at gå galt. Selvkøb af byggematerialer er heller ikke der du kan spare, entreprenører kan købe materialerne billigere end dig, og ydermere er det de færreste der vil være specielt glade for ikke at få lov til at stå for materialerne selv. Både fordi det er en del af fortjenesten, men også fordi det er frygteligt ikke selv at have styr på materialeindkøb, leveringstider, mængder, kvaliteter osv osv.

Det er umuligt for dig at regne det sådan som du prøver der, du vil mangle 70% af materialerne fordi du ikke ved hvordan konstruktionen og opbygningen ser ud. Du er nødt til at alliere dig med nogen som har forstand på det der. Evt en bygningskonstruktør eller lignende.

http://www.lyrk.dk
Naveren:
Jeg fik vidst ikke specificeret hvad jeg mente med at købe en del af matrrialerne selv, det beklager jeg. ALT hvad der skal bruges af søm, skruer, roinet, armeringsjern, gipsplader og ikke mindst hvad der skal bruges til væggene af beton, lim osv. har jeg ingen planer om at købe selv... Der imod, hvad der indgår i selve huset af inventar: maling, køkken, bad, gulve, klinker, gulvvarme, genvex anlæg, vinduer, døre osv. er det jeg har tænkt mig at finde frem til selv. Jeg prøver bare at se om man kan konkurerre med et typehus alá Preben Jørgensen eller eurodan. Jeg ved godt at de får store rabatter rundt omkring, men jeg synes bare at der er store begrænsninger i valg af matrialer.

Når vi har fået én til at tegne huset for os, så levere vi tegningerne til en del murer og får deres tilbud på at få bygget huset op. Når fundamentet er støbt, er det faktisk kun et murerfirma vi skal bruge. Der skal dog lige bruges en tømrer til vinduer og døre.
Skal der ikke el og vand i huset og hvad med taget? Hvis jeg var dig ville jeg alliere mig med en der har forstand på byggeri f.eks en konstruktør eller arkitekt.
Jo der skal el og vand i, men der er ikke så van(d)vittigt meget at forhandle om de priser, de koster jo det de koster. Grunden til at jeg skrev at der faktisk kun skulle en murer til, er at mureren kan få lukket huset sammen med tømren.

Taget kommer også fra Isobyg.dk, men det har jeg ikke fået en pris på endnu. Dog bliver det med fladt tag og skal også udføres af en murer.
hvis du ikke ved så meget om husbyggeri tror jeg du skal lade det være og lade nogen der har forstand lave indkøbsseddlen, ingen håndværker bryder sig om andre gør indkøbene for dem, som regel tjener de lidt på det, og så ved de hvad de får.

Og 1000 kr sparet på indkøb kan nemt blive til mange 1000 kr mistet på 2 murersvende samt flere arbejdsfolk der går med hænderne i lommen fordi de mangler materialer du har glemt eller købt for lidt af..

ting du skal lave selv kan du selv stå for indkøbene af, det kan der spares på, da du selv selv kan vælge kvaliteten, og bruge de mange ekstra timer det tager når du har valgt den billigste kvalitet.

Gør dig selv den tjeneste at snakke med en bygningskonstruktør, og aftale tingene med ham, det er ikke umuligt du må indkøbe nogen af tingene selv, du skal bare ikke regne med du spare penge på det, jeg tror typehus er den billigste måde at bygge på, det er dog også den kedeligste og huset ligner bare alle de andre..
Annonce
Tror jeg tildels bliver misforstået... Jeg tror jeg takker for de råd jeg har fået og kontakter en bygningskonstruktør når tiden er
Jeg må tilslutte mig de øvriges advarsler mod det påtænkte projekt.

Det at lede et byggeri kræver yderligere at man er vant til at lede og fordele arbejde og fyre inkompetente folk.

Hvis du så overhovedet ikke har 112% styr på, hvad du egentlig vil have lavet, kan jeg garantere dig for, at det vil gå grueligt galt. Det du kan spare på materialer her og der, kan du sætte over styr mange gange.
Ingen håndværker gider have med sagen at gøre, hvis de ikke selv har fod på, hvilke materialer de får og hvornår og slet ikke hvis de skal arbejde på tilbud. Ikke nødvendigvis aht til at tjene et eller andet, men i særdeleshed fordi de vil vide, hvad det er for noget de får. Billige materialer er af og til af væsentlig ringere anderledes og evt. kvalitet.

Det er ikke for at genere dig, at folk svarer som de gør, men alene fordi de ved, hvad det går ud på, og selv om du mener, at de misforstår dig, så er de givne råd rigtige.
Uden at ville genere dig yderligere eller blot drille dig, kan jeg ud fra det du skriver, kun give ret i, at du mangler erfaring i husbyggeri. Der er tusindvis af problematikker, du ikke drømmer om.
Du får mere end rigeligt i bare at følge byggeriet og sikre dig, at det bliver gjort, sådan som du havde drømt om.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg er skam godt klar over at det ikke er for at drille eller andet. Men som jeg tidligere har skrevet, så har vi tænkt os at hyre en byggekonstruktør eller ligende til at styre byggeriet...

Jeg er skam godt klar over at jeg ikke bare kan komme med noget lort til håndværkerne, af samme grund vil der være en matrialeliste over hvad vi skal have i huset af elementer, klinker, gulve, yder og indervægge, tag osv... Men nu må vi se, vi er heldigvis ikke presset på tiden.

Og mht ting jeg selv kan købe fra fabrikken, er der ingen grund til en håndværker tjener penge på...

Og mht ting jeg selv kan købe fra fabrikken, er der ingen grund til en håndværker tjener penge på...

Nu har håndværkeren jo en række udgifter han skal dække (løn, pension, bil, maskinpark osv.). Og han kan tjene pengene to steder: På materialerne og på timeprisen. Hvis du fjerner hans fortjeneste på materialerne, kan han kun dække sine udgifter ved at skrue på en anden ting: timeprisen. Så du kommer ikke til at spare meget på den konto. Desuden kan håndværkeren indkøbe materialer meget billigere end du kan, så selv hvis han skal tjene på materialerne, vil det næppe være dyrere end den pris du skal give.

Hvis du endelig vil spare noget på dit nye hus, er der meget mere at hente, ved at købe en billig byggegrund.

Hej. Jeg går i samme tanker, skal faktisk i banken i næste uge for at høre om lån. Jeg tror ikke at det er så svært som folk tror det at bygge selv dvs. styrer byggeriet,lave noget af det selv osv. Jeg har tagnet huset selv og var forbi kommunen og det var gode for dem, jeg har beregnet alle materialer hvor meget der skal til osv. og har fået tilbud på både materieler og på arbejde. 132 kvm inkl. vognport til under 1.000.000 kr. og selv med 10% afgivelse er det stadigvæk lang op til 1,7 mil for tilsvarende hus hos huskompaniet. Mht. at det ikke kan betale sig at købe selv materieler og at håndværker kan for det billigere passer ikke , jo de få materieler billiger men det får byggehere ikke glade af. I 2005 skulle jeg til at bygge garage på 42kvm og fik mange tilbud, det billigste var 300.000kr for nøglefærdig, men med at selv købe materieler og finde håndværker og selv de som gik på timepris kostede den kun 150.000 kr ...så det kan godt betale sig, ligemeget hvad folk siger. Og nej jeg er ikke håndværker :-)
Der er yderligere 19 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også