Jeg - vi, fruen og jeg - synes nu ikke, færdigretter er så fæle, så længe det ikke er en uge i træk.
Når vi drager på sommertur (ca. 14 dage), har vi typisk 4 -5 dåser med, som regel hakkedrenge og høns i asparges, måske en enkelt forloren skildpadde. Og masser af forskellig brød, miniflutes, grovbrød osv. Foruden et solidt lager af tun, makrel, diverse andre fisk på dåse, den fæle leverpostej model fugemasse. Og ikke mindst en velassorteret krydderihylde, og vores yndlingskrydderi: Bacon.
Hvis man tænker lidt ud af boksen og lader kreativiteten komme til udfoldelse, kan dåsebøfferne skæres i mindre stykker, vendes i hvidløgssmør på panden og serveres blandet i pastasalat med små flutes til.
Høns i asparges smager fremragende sammen med mørkt rugbrød, eventuelt garneret med små dåseansjoser skåret til 'mos'. Og rigeligt sprød bacon
Krydderihylden: Salt, peber, knust hvidløg, Aromat, timian, citronpeber. Kom riskorn i for at holde fugten væk, eller i hvert fald så det ikke klumper.
Og RIGELIGT SMØR