Råd til renovering af trappe

Hej Folkens

Min fortrappe trænger efterhånden en til en "mindre" renovation 

er der nogen der kan komme med et par gode råd til hvordan jeg går til den ?


vh
Henrik
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er den massiv eller støbt med hulrum under?

Med venlig hilsen

Gert Lund Christensen

www.abr.dk

 

Så er det den hårde måde!
Start med at fjerne rækværk i begge sider.
Hug så alt det løstsiddende beton af med en murerhammer.
Lej en stor vinkelsliber med skrubbeskive (husk høreværn, beskyttelsesbriller og handsker) og slib al malingen af.
Herefter sætter du brædder ind mod stødtrin (de lodrette) og klodser dem op i højde med færdig højde på det overliggende trin.
Start med at pensle alle ujævnheder med en betongrunder og umidelbart efter slår du med en murerske betonpuds (3 dele hvidt sand til 1 del cement, og vand så det ikke er alt for fugtigt, men men lidt mere end håndtørt) beton ned i hullerne, så disse fyldes lidt op over kanten. Når betonoverfladen er fingertør retter du trinene af med et pudsebræt i små cirkelbevægelser.
Herefter tildækker du trappen med plastikfolie, så den ikke tørre for hurtigt. Dagen efter tager du plastik af og vander trappen med en vandkande og på med plastik igen. 3. dag tager du plastik af og fjerne det træ du har sat op. Så reparerer du på samme måde skaderne i de lodrette trin, dog uden at lægge noget træ på de vandrette trin, og efter 3 dage fjerner du plastik og lader trappen tørre helt.
I mellemtiden kan du reparere og male gelænderet, så det er klar til at sætte på.
Skal der klinker på trin og evt. stødtrin, starter du med at sætte klinker på stødtrin. Fliselim blandes som vist på posen, og trækkes på med en murerske og trækkes af med en tandspartel. Så sætter du klinker på, så du skal vride lidt så de får lim på hele undersiden. Fugebredde bestemmes af klinkerne eller 6-8 mm. Start med de øverste trin så du kan kravle ned uden at skubbe til fliserne. Dagen efter kan du på samme måde lægge klinker på alle de vandrette trin. Og dagen efter kan du så fuge det hele med en gummispartel, vaske af med en vredet svamp til de ikke mere smitter af, og til slut monterer du gelænderet igen.
Havde det været en trappe med ru under ville det have været nemmere at hugge denne ned og erstatte det med en ståltrappe eller en opbygning i planteblokke, men held og lykke med arbejdet

Med venlig hilsen

Gert Lund Christensen

www.abr.dk

 

Tak for den udførlige forklaring. Kan se at jeg nok må sætte et par weekender af til projektet 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også