Brug af elmotor til cykel-hejse-anordning - teknisk HJÆLP

Hejsa,

Jeg er ved at forberede et lille projekt hjemme med det formål at kunne hejse mine 2 cykler op i loftet i et meget højloftet rum (4m). Jeg ønsker at gøre dette på en måde, så man for hver cykel har en lille kontakt (så 2 kontakter i alt) med en op og ned knap + evt. en mulighed for at styre hastigheden. Jeg anser mig selv for ret handy, men har ikke erfaring med elektronik, så jeg har brug for lidt guidance omkring hvilket udstyr der kræves for at opnå dette.

Et par ønsker til setup'et:
- Tænker der skal være en elmotor per cykel. Alternativt kunne man måske nøjes med 1 elmotor, som man på en måde kunne switche mellem cyklerne
- Elmotoren forbindes til en spole. Til spolen er der forbundet et reb, som går videre op om en ring i loftet og direkte ned, til det sted cyklen skal løftes fra
- Jeg ønsker cyklen skal blive hængende i en bestemt højde, når ingen knapper er aktiveret. Sagt på en anden måde: Tyngdekraften fra cyklen må ikke kunne få den til at trække baglæns i spolen
- Jeg ønsker direkte reaktion mellem knap og motoren, dvs. når fingeren fjernes fra fx op-knappen skal den øjeblikkeligt stoppe med at hejse. Der må ikke være efter-rotation i spolen

Et par spørgsmål:
- Hvilken elmotor er velegnet?
- Skal jeg ud i at bruge mekanik gear eller blot elektronisk styring af hastighed?
- Hvordan får jeg nemmest lavet en transmission mellem elmotoren og en spole? Er der noget eksisterende, jeg måske kunne købe?
- Hvor vil det være godt at købe udstyr og få personlig rådgivning?
- Hvordan får jeg lavet en styringsenhed, som lever op til ovenstående?

Håber der er nogle tekniske genier, som kan hjælpe

Mvh Michael
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jamen hvorfor dog alt det bøvl, du kan hos Onkel Harald købe et par færdige el spil til 220 v. der kan løfte 200 kg. ( så selv en strid svigermor kan hænges til tørre i loftet)
Fedt projekt jeg syntes også at det er meget besværligt og anstrengendene selv at skulle trække i snoren når lågerne skal op at hænge.
Har du overvejet at bruge en timer eller fjernbetjæning så cyklen står klar når du åbner døren?
René
@ Håndværkeren: Cool, jeg var ikke klar over dette fandtes. Havde forsøgt at søge på nettet, men tror jeg manglede det rigtige fagord. Jeg prøver at tjekke disse el spil ud. Skal klart indrettes så svigermor OG svigerfar kan hænge vandret i loftet

@ Rene: Ved godt det er den lille og kedelige løsning jeg har fat i og tager kritikken til mig - der er gode chancer for den ender ud i noget mere forkromet

Mvh Michael
Hvorfor skulle man ikke kunne lave sådan et par el hejs til sine cykler, hvis nu man syntes det er en fix løsning så kan andre jo bare gøre hvad de har lyst til.
Hej
Du kan bruge en viskermotor fra en personbil - den kan sagtens trække/løfte vægten - den er rimelig nem at få til at køre begge veje ( op & ned )  den har 2 hastigheder og den bruger ikke mere strøm end at den kan forsynes fra en hjemmelader af de lidt bedre.
Kan køves hos en auto ophugger for rimelige penge.
Hilsen Polobjørn

"AUTOELEKTRIKEREN"
Tak for alle de gode indspark - jeg tror jeg vil tage en tur ud forbi onkel harald en af dagene

Mvh Michael
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis