Hej alle! Jeg er ny her på forum'et, så here goes:
Jeg fik sidste år lagt nyt tag på mit hus fra 1864. Det blev et tegltag af typen Nibra H10 med Huntonit undertag.
Iflg. Huntonits vejledning skal man vælge konstruktionen "ventileret undertag", når man renoverer et ældre hus, hvor man ikke kan være sikker på dampspærrens tæthed.
Dvs. at der skal være ventilation både over og under huntonit-pladerne. I mit tilfælde blev det ventilerede undertag udført ved at lave et 25 mm mellemrum mellem tagfodsplade og udhæng, som så blev foret med en hullet "pølse" af fleksibelt plastic af hensyn til at forhindre fugle og lignende i at finde vej ind under undertaget.
Det virker også fint, der er en fin luftstrøm fra tagfod og langs med undersiden af huntonit-pladerne og til kip, ligesom der også er en fin luftstrøm mellem oversiden af huntonit-pladerne og tagstenene og til kip.
Problemet ved denne løsning er bare, at de også kommer luft via den ventilerede underside af undertaget og ind i huset, som jeg kan føle som træk ved hjørnerne af mit loft.
Jeg har lyst til at lukke åbningen mellem tagfodspladerne og udhænget, så jeg slipper for dette træk. Som jeg har forstået huntonit, så er det netop diffusionsåbent, så eventuel fugt fra en utæt dampspærre kan trænge op gennem undertaget og fordampe via udluftningen mellem oversiden af undertaget og tagstenene, som jo er ventileret til kip. Jeg tænker også, at der må opstå en uheldig kuldebro over mine loftsplader pga. den konstante kolde luftstrøm fra den ventilerede underside af undertaget.
Jeg sætter lige et par billeder ind som illustration. Kommentarer modtages gerne!
Mvh. Martin