Hej
Jeg vil gerne sætte nogle ekstra antenneudtag op i huset. Den tidligere ejer har allerede trukket et kabel fra det ”rigtige” yousee-stik til et antenneudtag. Kabelet ender lige nu blindt ved yousee-stikket i et f-stik hvor den tidligere ejer har haft en forstærker på. Fra det ekstra antenneudtag går yderligere et kabel videre til næste værelse, men her ender kablet også blindt i et løst antennestik. Dette vil jeg gerne have lavet om til et antenneudtag der sidder i væggen, samt yderligere videreføre det til det næste rum. Altså skal der sættes 2 udtag mere op.
Men jeg har læst mig lidt til, at der findes forskellige antenneudtag afhængigt af om signalet skal gå videre eller om det er det sidste på kablet… jeg ved ikke helt så meget om det, og håber at nogle her kan hjælpe med hvilke udtag jeg skal sætte op
En anden del af spørgsmålet handler om selve opsætningen af udtagene. I det ene værelse er der somsagt trukket et kabel som nu ender bare i en lang ledning med et løst antennestik. Der vil jeg gerne have sat et udtag op i stedet – no problemmo. Men der skal så trækkes et kabel rundt i værelset, som skal bores igennem væggen til det næste værelse. Det kabel kan jeg selvfølgelig bare lægge i en kabelbakke, men kunne godt tænke mig det blev helt skjult inde i væggen. Og da jeg alligevel står for at skulle male vægge m.v. så kan jeg ligeså godt gøre det med det samme… Hvordan gør jeg det lettest? Væggene er efterisoleret på indersiden så det er gips/træ beklædning der skal skæres i…. er det bare i gang med en vinkelsliber/feincutter og skære en rille helevejen rundt og trykke kablet ind?