Gulvvarme - hvad gør jeg her?

Jeg er noget i tvivl om, hvad jeg har af muligheder mht. gulvvarme – og der plejer jo at være dygtige fritidseksperter her på LDS ;-)

Halvdelen af underetagen i mit stuehus fra 1880 blev renoveret for ca 8 år siden. Der blev dengang lagt gulvvarme i det nye køkken, bryggers, badeværelse og kontor.
Gulvvarmen reguleres meget simpelt via en ventil på tilgangen, som det ses på billedet forneden. Kontoret har dog en ventil stikkende op ad gulvet – tror ikke det er en termostat. 

Resten af huset har almindelige radiatorer. Rørene hertil er ført i skunkene – både til under- og overetagen. I den ene ende af huset er der et teknikrum.

Her ses hvor fjernvarmen kommer ind, og hvordan varmt vand til gulvvarme (forneden) og radiatorer (for oven) føres.

Nu er det tid til planlægning af renoveringen af resten af underetagen, og i den forbindelse skal det jo overvejes, hvordan gulvvarmen skal etableres.

Planen er: Radiatorer bibeholdes i overetagen, og der etableres gulvvarme i ca 70 kvm i underetagen – fordelt på stue, kontor og walk-in-closet. Et nyt soveværelse i underetagen får dog radiator. Den renoverede del af huset ligger mellem teknikrummet og hvor der skal renoveres.

Dvs. rørene til gulvvarmen skal føres gennem skunkene, hvilket ikke er optimalt, men har heller ikke lyst til at hugge gulv op for at føre rørene her.
Hvad ville I gøre i dette tilfælde?

Jeg kunne godt tænke mig noget intelligent styring af varmen i hele huset – a la Danfoss Link. Dvs. en samlet styring af gulvvarmen (også i de allerede etablerede rum), samt radiatorene i overetagen. Det tiltaler mig at kunne sætte al varme på et minimum med ét tryk, samt mulighed for programmering mht. natsænkning i de enkelte rum – så meget som det nu kan lade sig gøre med tung gulvvarme.

Jeg er meget i tvivl hvad der kan lade sig gøre for et rimeligt budget, med de muligheder det eksisterende system giver. Alternativt (og sikkert billigst) er at bruge de eksisterende radiatorrør, med en enkelt ventil til hver kreds akkurat som de eksisterende radiatorer, men jeg tror ikke det er en optimal løsning.

Hvad tænker I umiddelbart, og hvad ville I gøre?

Mvh. og tak Andreas

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er ikke nogen pointe i at natsænke med gulvvarme.
Skrevet af pilehave på 13 feb 2012 09:29
Der er ikke nogen pointe i at natsænke med gulvvarme.

Jeg vil ikke afvise at du har ret - men jeg vil stadig gerne have muligheden for at styre al varmen i huset centralt - foruden at styre varmen i den eksisterende gulvvarme lidt bedre end det er pt.

Mvh. Andreas

Er det ikke bare at lave en ordenlig gulvvarme shunt, og sætte både de nye og gamle på den, og så trådløs styring? Der er mange mærker til den slags, jeg har selv valgt Danfoss da det jo er noget man kender + deres temp følere er pæne

Mvh

Morten

 Skrevet af Juel på 14 feb 2012 09:32 
Er det ikke bare at lave en ordenlig gulvvarme shunt, og sætte både de nye og gamle på den, og så trådløs styring? Der er mange mærker til den slags, jeg har selv valgt Danfoss da det jo er noget man kender + deres temp følere er pæne

Jo - det tror jeg. Hvad med rørene - er det bare hver enkelt streng, der skal via skunken?
Kan der ske noget ved det, hvis de er godt isolerede?
Mvh. Akaup
Skal det gøres rigtigt, så skal der jo laves en slange til hver kreds, som så skal gå ned i din gulvvarmeshunt. Hvis du ikke vil have så mange slanger i din skunk, kan du jo evt. sætte en shunt deroppe og fordele ud fra den.. MEN det ville jo være en øv løsning, da der ved at samle det hele, hvor der i forvejen er noget nu. Ville være den fordel, at du kan nøjes med en shunt og en styring, så er det også meget nemmere at overskue
Intet problem med rør i uisoleret skunk, men jeg ville dog isolere dem med mindst 50mm, og glem de der skum rørskåle.. De vil jo aldrig fryse, da de er opvarmede hele tiden, men uden ordenlig isolering vil varmen bare forsvinde i skunken, og hvem gider at betale for den slags

Mvh

Morten

Annonce

dobbelt post...


Mvh

Morten

Og trippel


Mvh

Morten

Ok - det er måske ikke et umuligt projekt alligevel :-) Var bare ikke klar over om det var en normal og acceptabel løsning at føre slangerne i skunken.
Hvad med de maks 120 m på en kreds - gælder det for den totale længde af slangen, eller det maks 120 m slange der afgiver varme til gulvvarme.
Der er jo et tryktab i røret - men også en grænse for, hvor meget varme der kan afgives?

Mvh. Andreas
Det er længen på slangen med transport strækning.
Du kan/må trække dem lige hvor du vil, du må bare ikke lave skjulte samlinger
Og er da også klart federe at få en rigtigt gulvvarmeshunt på, så du kan styre alle kredse individuelt

Mvh

Morten

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis