Hej alle
Jeg er en decideret utilfreds "IdealCombi Futura" ejer.
Dette vindue har så grundlæggende designfejl, at jeg står overfor muligvis at måtte udskifte mine vinduer efter blot 3-4 år.
Jeg håber dog, at jeg på een eller anden måde kan få IdealCombi til at tage sin del af ansvaret - og dermed også den økonomiske byrde.
Men som ene mand i Danmark kommer man ikke langt mod en stor virksomhed.
Derfor søger jeg efter andre ligesindede IdealCombi Futura ejere, så vi eventuelt i fællesskab kan få gjort noget ved sagen.
Til interesserede kan jeg nævne at vinduet har så kraftige kuldebroer, at greb og bundkarm fryser til is indvendigt, når blot ude-temperaturen kommer under -7 grader celcius.
Under sådanne forhold er det fuldstændigt umuligt at undgå kraftig kondensdannelse.
Jeg finder det meget kritisabelt at en seriøs virksomhed har kunnet sende sådan et produkt på markedet - og jeg mener de bør tilbagekalde produktet - på lige fod som f.eks. bilproducenter gør det når man opdager grundlæggende fejl ved bilerne.