Hul på gulvvarmeslanger - hjælp !

Vi er ved at få monteret radiatorer som supplement til vores gulvvarme under trægulvet i stuen. Der blev opdaget noget fugt under gulvet ved en terassedør og i den forbindelse så kontaktede vvs manden en tømrer for at se hvor det fugtige kom fra. Det blev besluttet at han skulle tage en planke op. Så langt så godt. I den forbindelse skar han så en gulvslange halvt over, med det resultat at vandet fossede ud og der nu var meget vådt under vores gulv! Desuden skar han 1-2 mm ned i slangen 4 andre steder. varmefordelings pladen stoppede 30 cm før væggen. 

Vi er ret bekymret for nu har vi fået en samling og 4 beskadiget steder på samme kreds der dækker 60 kvm stue. Vi er bekymret for at lukke det igen da det nu har fået svage punkter disse steder. Det overvejes at lave samlinger istedet for de ridsede punkter men

1. Er det klogt med 2-4 samlinger af gulv varmeslangen det er en stor kreds. Det er et meget dyrt dinesen gulv og vi er nervøse for hvis der kommer et brud som følge heraf.?

2. Hvad vil være en forsvarlig løsning i dette tilfælde? 

3. Hvem betaler festen ? Og hvad med den risiko med brud efterfølgende. ?

Håber på snarlige gode råd - den bekymrede.

VH





10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I må absolut ikke lukke uden at reparere de beskadigede steder, samlinger er ikke ideelt, men bedre end beskadigede rør.

Tømreren er alene ansvarlig og skal betale alle udgifter, eller hans ansvarsforsikring.
Hvis I har direkte fjernvarme (uden varmeveksler til opvarmning af lukket kredsløb) kan et senere brud betyde at huset drukner i adskillige kubikmeter vand. Jeg ville ikke turde lukke gulvet før hele slangen er skiftet. Hvis det så betyder at gulvet må skiftes, er det naturligvis tømreren der betaler den fest.
Hvilket gulv er det? Er det limet eller "bare" dykket?
Det er et dinesen plankegulv ca 3-4 cm tykke massive planker i fuld længde. Den ene planke der er taget op koster 4500 + moms ! Og har 6 ugers leveringstid. Vi ved ikke om det er limet - der er fjer og not. Det er skruet med forsænkede skruer og så er er limet propper i så det slet ikke kan ses. det var da tømrer skar fjer og noten over at han skar lige ned i slangen ved nærmere eftersyn bliver der 6 samlinger på den kreds nu ! VVS manden siger at det er ikke noget problem men vi er lidt usikre.

Det er jo den normale fremgangs måde ved en rep. at man sætter et nyt stykke slange ind med unionsamlinger , og det skal såmend nok holde ,MEEEEN   jeg ville måske prøve at få tømmerens firma/ forsikring til at dække skaden , og så snakker vi jo om at hele jeres gulv skal pilles op og en hel ny slange skal monteres ,puhaa det blir en dyr en for den der skal betale


Tim  
 
Annonce
Der er ikke noget at være bekymret over med en samling.

Jeg har selv i forbindelse med ombygning her hjemme, savet et pex gulvvarmerør over og jeg kender flere VVS'er og de siger at der ikke er nogen fare ved det.

Jeg kan som elektriker godt sætte mig ind i det. Et helt kabel der går fra punkt A til punkt B er at foretrække, men en samledåse på midten er ikke jordens undergang, blot klemmerne er spændt ordentligt eller samlingerne er loddet og flexet.

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Det er her at det " skal såmænd nok holde" testes for der bliver Ved nærmere inspektion af skaden 6 samlinger i samme kreds og det er her problematikken er. Vi overvejer at få tømres forsikringsselskab til at acceptere at vi nu laver den billige og nemme løsning nemlig de 6 samlinger og hvis så blot en samling om 8-10 år er blevet utæt så bliver det den store tur - ellers har vi jo selv risikoen. Mon det er muligt ?
Kunne man ikke sætte et helt stykke ind mellem 1. Skade og sidste skade? Så er der da kun to samlinger. Men personligt ville jeg nok kræve hele slangen udskiftet

 

Tal med din egen forsikring og start med at fortælle den, at de evt vil have regres mod tømrerens ansvarsforsikring.
Fortæl dem om sagen og bed dem skriftligt bekræfte, at de vil dække huset uden ekstra omkostninger, og uden forbehold som følge af reparationerne på gulvvarmeslangerne.
Så får du et svar du kan arbejde videre udfra.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Det lyder som en god ide med forsikringsselskabet.  Vi kan ikke udskift slangen mellem brud 1 og 6 da det går 9 m på tværs af alle brædder desværre. Så vi vil sikre os at vi i såkaldt er dækket hvis der sker noget.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis