Fast nyt plankegulv

Hej.
Jeg skal til at lægge nyt 25mm plankegulv på betongulv i stueplan på et hus fra 1957. Jeg er klar over der i dag skal dampspærre/fugtspærre mellem beton og planker. Jeg ville gerne have et fast plankegulv frem for et svømmende. Dette fordi jeg har gode erfaringer med det faste parketgulv i stuen der blev etableret i 1957. Det skal bemærkes, at der ikke er fugtproblemer med dette parketgulv.

Men hvordan lægger man et fast plankegulv på en dampspærre?
Hvis man skruer det fast, må skruerne vel gå gennem dampspærren, og så er den vel ligegyldig.
Eller limer man dampspærren til betongulvet, og derefter limer plankegulvet til dampspærren?
Eller er der andre/bedre metoder til et fast plankegulv?

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan købe en parketlim og en lim spartel som lægger lidt extra lim på, som så går ud fra damspær, så behøver du ikke den plastik damspær.

Du skal bare være opmærksom på at limen er godkendt til formålet.

Ps. den lim er ikke billig.
Umiddelbart tror jeg ikke det er muligt at lime et plankegulv direkte på beton. Plankegulv skal skrues eller sømmes, og kun limes i endestød. Sørg lige for at tage en snak med producenten inden du kaster dig ud i det.

http://www.lyrk.dk
Skrevet af Naveren på 29 jan 2012 12:33
Umiddelbart tror jeg ikke det er muligt at lime et plankegulv direkte på beton. Plankegulv skal skrues eller sømmes, og kun limes i endestød. Sørg lige for at tage en snak med producenten inden du kaster dig ud i det.

Altid en god idé at undersøge om producenten har godkendt det til limning, men der findes mange plankegulve der godt kan limes.

Undergulvet skal også være plant og jævnt og for det meste inden for +-2 mm på en 2 meter ratskinde og helst bedre da det kan gøre gulvet nemmere at lægge men det kan man samtidig spørge om når man spørger producenten om det kan limes.
Der er masser af plankegulve som bliver limet i dag, men det skal altid ske efter leverandørens anvisninger som Naveren skriver, så det er den vej man skal gå.
Producenten har godkendt plankegulvet til limning, men foreskriver samtidig dampspærre. Hvis de to ting skal gå op, skulle jeg have kælder under eller gulvet skulle lægges på en først sal. Jeg har ingen af delene.
Jeg kan ikke på nettet finde noget om kombinationen damspærre samtidig med limning, kun hvis man benytter et mellemlag af træbaserede plader ifølge http://www.gulvfakta.dk/gulvbelaegninger/traegulve.aspx
Så måske er kombinationen dampspærre med fast gulv slet ikke mulig i dag, og i så tilfælde må jeg ty til et svømmende gulv.
I så tilfælde, hvor tynd kan dette mellemlag være?
Hvis plankegulvet er en succes, havde jeg tænkt mig at fortsætte i de tilstødende kamre, men her vil et tykt mellemlag betyde, at gulvet kommer over dørtrinnet, og så er det jo slut med dørene.
Jeg har set på Elastilon som alternativ, men producenten skriver i sin information, at møbler frarådes på gulve hvor der er Elastilon under. Jeg er i min tid ikke stødt på nogen hjem uden møbler i rummene....
Annonce
Der findes lim til formålet som har en fugtspærrende virknings så der ikke slipper mere fugt igennem end gulvet kan tåle, ellers findes der flydende membraner, der kan smøres på først som damp/fugtspærre.
Når du nu skal lægge gulvet direkte ovenpå beton, hvorfor tager du så ikke et 22 mm klikgulv, og smider en god gulvfilt under med dampspærre på. Jeg kan ikke helt se logikken i at bruge massive gulvplanker , beregnet til strøer, på et betonunderlag. Wiking gulve laver nogle flotte klikgulve som til forveksling ligner plankegulve ganske godt.

http://www.lyrk.dk
Nu er det jo en skam du ikke har læst ældre numre af Århus Stiftstidende, så du kunne have set deres kloge GDS-journalist fastgøre massive træklodser til beton ved hælde varm tjære ud på gulvet. Resultatet blev godt, selv om huset angiveligt stank af tjære i flere år specielt om sommeren, men hvad gør det når det bare er alternativt, billigt og et soveværelse for ungerne.

Med venlig hilsen

Gert Lund Christensen

www.abr.dk

 

Tak for alle de gode rår og ideer.
Jeg har nu talt med producenten, og har foreskriver en primer (samme fabrikat som limen) smurt på ad to omgange i hver sin retning. Så det er den løsning jeg vil vælge, da jeg som nævnt ikke har så megen plads opad.

Til Naveren.
Jo det er til at lime planker fast, bare betonen er gennemtør. Det er den løsning der er benyttet på parketgulvet i vores stue, det har nu holdt i 57 år.
Jeg er ikke interesseret i klikgulve, da de ligger løst og efter min erfaring begynder at se slide ud efter 5 -7 år.
I øvrigt er det stort set samme pris per m2 for både plankegulv og klikgulv.

Til Gert.
Det med lugtetjære i børneværelset lyder næsten som børnemishandling...
Min far har flere gange nævnt, at i gamle dage blev parketgulv lagt i beg.
Fuldliming af trægulve står i øvrig omtalt her under punkt 1.4.0.8 samt 1.4.0.9:
http://www.gulvfakta.dk/gulvbelaegninger/traegulve.aspx
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også