Gulv på 1 sal. og vådrum

Jeg skal igang med at renovere 1. salen i mit hus fra 1930, og i den forbindelse, skal gulvet rettes op, og gulvvarme etableres. Nuværende konstruktion er 7 eller 8" spær med en cc på ca. 80, med et spænd på ca. 7m. Herpå er 1" fyrplanker, gulvet er let gyngende enkelte steder, dog ikke der hvor der skal etableres badeværelse, da der her er understøttende vægge.

Jeg vil fjerne indskudsleret, der ligger næsten lige under plankerne og fylde mellemrummet op med isolering. på siden af spærene vil jeg skrue 45x120/145 spærtræ på, til at rette fladen op. Herefter 22mm høvlet forskalling på tværs, med mellemrum til at holde varmefordelingsplader. Herefter 22mm gulvspån. Vil det være fornuftigt at indlægge hjælpe spær mellem de eksisterende eller evt. enkelte tværgående regler mellem spær ?

Dette forventer jeg at gøre uanset, i den del der skal benyttes som badeværelse, da der her skal afsluttes i fliser. Her vil jeg lave så meget understøtning som overhovedet muligt, under forskalling og gulvvarme.

Jeg har kigget på mange forskellige løsninger til dette, men kan ikke rigtig finde ud af hvad der vil være bedst. Jeg ønsker at der ikke er nogen, eller lille opkant, til badeværelse. Som sagt vil jeg have fliser, vinyl er bandlyst :-)

1. GF19 gulvgips, hvorpå murer spartler fald, kan det lade sig gøre ? Bruseniche skal være en 80x80 bue. Afløbsløsning er ikke bestemt. Fordel er lav højde som vil passe rimeligt med de resterende rum og gulvspån.

2. Alm. vådrumsgips 1 eller 2 lag, hvor murer laver fald som ovenstående. Med 1 lag vil der være god "plads" til at lave fald, men vil løsningen være stiv nok, uden at fliser senere knækker?

3. Wedi plader med færdigt fald. Dyr men nem løsning, som dog vil give noget opkant til badeværelse.

Der er også nogle regler med der skal være et vidst fald, hvis der ikke skal etableres opkant mod andre rum(bassin virkning) hvordan er reglerne der idag?

Overvejer også at sænke forskalling og gulvvarme ned mellem bjælkelag i badeværelset, så der kan opnås mere "plads" til at lave det korrekt, uden stor niveauforskel.

Gode råd og vejledning modtages :-)

 

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Fandt du en løsning eller ?
Fik som du kan se aldrig nogen tilbagemeldinger her :-)

Men den "normale" del dvs. udenfor badeværelse blev løsningen at skrue reglar på siden af de gamle spær, på begge sider samt tværgående reglar imellem med rimelig afstand.
Derudover blev der ved de 2 bjælker der havde fuldt spænd lavet 2 fladjern med en svejst gevindstand i enden, som blev monteret på siden af bjælkerne og fastgjort op i en veksel lagt op på hanebåndsbjælkerne. Stedet passede med at de kan gemmes i en indervæg :-)

Derefter 22mm høvlet forskalling på tværs der bærer varmefordelingsplader og gulvpex, samt 22mm gulvspån ovenpå. Gulvspån regner jeg med at få lagt i weekenden, resten er lavet.

Badeværelset er der endnu ikke lavet en opbygning til, men min murer kommer forbi og kigger på dette idag, så der kan findes en god løsning :-) Forventer at det bliver samme grundlæggende løsning dog sænket 22mm længere ned med reglarne, samt at tværgående reglar ligges med cc 30. Om det så bliver vandfast krydsfiner + gulvgips, wedi plader eller andet ved jeg endnu ikke.

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også